Højtlønnede, der tjener lige omkring 50.000 kroner om måneden, kan se frem til en skattelettelse fra næste år.

Finans skriver, at som følge af skattereformen fra 2012 bliver grænsen for topskat hævet til 50.045 kroner før arbejdsmarkedsbidrag skal betale topskat.

Det vil helt konkret betyde, at de højest lønnede får en lettelse på 1.155 kroner.

Det er sidste gang, at topskatten hæves som følge af skattereformen. De seneste fem år er den steget med 72.900 kroner.

Som følge af den hævede grænse for topskatten er der også færre, der de senere år har betalt topskatten. I 2019 var det cirka 460.000 danskere, svarende til 8,7 procent af befolkningen.

Det var et fald på 40.000 fra 2017.

Der er ikke oplyst tal fra 2020 endnu.

Men da skattereformen kun rækker til og med 2022, vil antallet formentlig begyndt at stige igen.

»Efter vores vurdering vil det nu begynde at stige igen, fordi det vedtagne løft af topskattegrænsen nu er fuldt indfaset. Det betyder, at der fra og med 2023 kun vil blive tale om små årlige løft,« oplyser revisionsselskabet BDO.