Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Få dage før jul fik kunstneren Jens Galschiøt en tidlig julegave. En 'gave', som – med kunstnerens egne ord – var:

»Den slags julegave fra Helvede, man bare ikke vil have,« forklarer han.

Den 22. december, da medarbejderne på værkstedet i Odense-bydelen Næsby og langt størstedelen af de studerende på universitetet i Hong Kong var gået på juleferie, fik Jens Galschiøt besked om, at hans verdensberømte kunstværk 'Skamstøtten' foran universitetet i Hong Kong var ved at blive pillet ned.

»De første meldinger lød på, at den var ved at blive dækket til, og at der stod omkring 50 vagter omkring den. Det var slet ikke til at se, hvad der skete.«

»Det var et voldsomt overgreb. På de første videoer, der kom ud derfra, kunne vi bare høre lyden af tryklufthammere, der arbejdede,« fortæller Jens Galschiøt.

Ifølge hans oplysninger er 'Skamstøtten' nu skilt ad og bliver opbevaret i en container et sted i Hong Kong.

»Det ser ud til, at store dele af skulpturen er intakt, men formentlig er der skader på den. Jeg er nødt til at finde ud af, hvilke skader den har fået, før den kommer ud af Hong Kong,« forklarer Jens Galschiøt.

Og det er så den store nød, han forsøger at knække i disse dage: Hvilken forfatning er 'Skamstøtten' i? Og hvordan kommer den hjem og ud på videre færd i verden?

Miniudgaver af skamstøtter er ved at blive støbt i et kæmpe kar med bronze.
Miniudgaver af skamstøtter er ved at blive støbt i et kæmpe kar med bronze. Foto: Ann-Sophie Holm
Vis mere

'Skamstøtten' er oprindelig lavet som et monument omkring en forbrydelse. Der findes flere skamstøtter, men den mest omtalte udgave er netop den ved universitetet i Hong Kong.

I 24 år har den stået der og mindet studerende og passerende om massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. Adskillige studerende og fortalere for øget demokrati i Kina blev dræbt under de blodige demonstrationer, og derfor er emnet er særdeles betændt i Kina.

Og i oktober sidste år blev skulpturen altså beordret fjernet fra universitetet. Ifølge Hong Kong-aktivister er fjernelsen af skulpturen et forsøg på at slette et blodplettet kapitel fra historien.

Jens Galschiøt har derfor i de seneste måneder forsøgt at redde 'Skamstøtten'. Han har blandt andet bedt om immunitet i Hong Kong for selv at kunne hente skulpturen hjem.

»I virkeligheden vil jeg jo gerne selv derud, men det kan jeg ikke,« fortæller han.

Faren ved at tage til Hong Kong uden immunitet er simpelthen for stor.

»Jeg gider dog ikke sidde der og glo mange år i et fængsel. Det vil min kone nok også være ret træt af.«

Jens Galschiøt overvejer nu, når 'Skamstøtten' engang kommer i hans varetægt igen, at samle den med de skader, den har fået, og sende den videre ud i verden.

Jens Galschiøt med en model af Skamstøtten.
Jens Galschiøt med en model af Skamstøtten. Foto: Ann-Sophie Holm
Vis mere

»Der er rigtig mange, der gerne vil have den udstillet. London, Canada, Taiwan. Jeg kan slet ikke holde styr på alle de steder, der gerne vil have den udstillet,« siger han.

Og så har Jens Galschiøt fået en forespørgsel fra nogle ngo'er, der arbejder med politisk lobbyisme, i Washington. De vil have gerne have ham til at lave en ny skulptur i bronze. Et kunstværk til næsten en million dollar, som de er ved at rejse penge til.

»'Skamstøtten' bliver mere og mere vigtig som symbol. Hvis den kommer op i Washington, er den mere interessant nu, end den var for to måneder siden,« uddyber han.

»Det er måske en afslutning for 'Skamstøtten' i Hong Kong, men det er også begyndelsen på en nyt liv for 'Skamstøtten'.«

Og på den måde er historien om julegaven fra helvede – 'Skamstøtten', der blev pillet ned på universitetet i Hong Kong – på bagkant endt med også at være en kærkommen julegave for kunstneren Jens Galschiøt.

»På den måde er det også blevet en slags julegave fra Himlen, fordi den lever og skaber fokus om det oprindelige budskab.«

»Det viser, at man ikke kan slå kunstværker ihjel. Så længe vi taler om et kunstværk, så lever det. Man kan ikke slå kunst ihjel, man kan kun gøre den stærkere.«

Og som mange andre af Galschiøts kunstværker har 'Skamstøtten' det godt, når de kunst- og storpolitiske vinde blæser.

»Mine kunstværker arbejder måske bare bedst i modvind,« funderer han.

Andre læser også