Han havde aldrig troet, det skulle ske for ham. At han skulle få alt det, han drømte om. At han skulle få et lille barn i sine arme.
Simon Toftgaard Jespersen har muskelsvind og sidder i en elektrisk kørestol, og for nogle år siden virkede bare det at få en kæreste som et umuligt projekt.
Nu har han hele pakken. Kæresten Elisabeth Rosbjørn, eget hus i Solbjerg syd for Aarhus og nu også datteren Alberte.
»Det er virkelig stort, det her. Jeg er blevet far, og det er fuldstændig fantastisk. Og så kan jeg mærke, at det giver mig en stolthed at kunne vise, at alt det her også kan lade sig gøre, selvom man har muskelsvind,« siger Simon Toftgaard Jespersen, der til dagligt arbejder som formand for Muskelsvindfonden.
Datteren kom til verden for fire måneder siden og fik navnet Alberte, fordi Simon Toftgaard Jespersen er vokset op i en familie med en stor svaghed for Alberte Windings sange.
For Simon Toftgaard Jespersen bliver en anderledes far end de fleste. Der er ting, han ikke kan på grund af sin muskelsvind.
Men når hans kæreste ikke er hjemme – for eksempel som i lørdags, hvor hun var til stadionkoncert med Thomas Helmig – kan Simon Toftgaard Jespersen sagtens være alene hjemme sammen med datteren.
For han har gode hjælpere ansat, der kan gøre det for ham, han ikke selv kan. Og til hverdag tager de læsset med praktiske opgaver i hjemmet, så Elisabeth sammen med Simon kan fokusere sin tid på datteren.
»Vi fungerer godt som et hold, Elisabeth og jeg. Og så er vi gode til at se muligheder frem og begrænsninger. Det har været en kæmpe omvæltning at få et barn, men jeg føler mig velsignet over, at det bare er gået så godt,« siger han.
B.T. har tidligere interviewet Simon Toftgaard Jespersen og Elisabeth Rosbjørn om deres forhold. Her slog Elisabeth et slag for, at flere godt tør give mennesker, der er anderledes, en chance – også på kærlighedsfronten.
For selv fortryder hun ikke et sekund, at hun swipede til højre på datingappen Tinder, da Simon Toftgaard Jespersen i sin tid dukkede op i mængden, selvom han sidder i kørestol.
»Jeg lod mig forføre af mennesket bag handicappet. Ja, det er bøvlet og giver selvfølgelig nogle udfordringer, men Simon er ikke noget andenrangsmenneske, bare fordi han er anderledes. Da jeg først lærte ham at kende, havde han så meget at byde på,« sagde Elisabeth Rosbjørn dengang:
»Jeg så lidt Simon som en usleben diamant og tænkte, at jeg var virkelig heldig, der ikke var andre, der havde fået øje på ham endnu, fordi han sidder i kørestol. Han var bare mega charmerende og cool.«
