Det er blandede følelser, som den 42-årige lærer Signe Lund sidder tilbage med efter tirsdagens pressemøde om genåbning af landets skoler.

Det er især den omfattende testning af eleverne, som hun stiller sig kritisk over for.

»Når argumentet er, at de her lyntest virker, så er det lidt åndssvagt,« siger Signe Lund, der er lærer på Høng Efterskole i Nordvestsjælland.

På pressemødet tirsdag argumenterede faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI) Tyra Grove Krause netop for lyntestenes virkning:

»Man kan undgå, at de mest smitsomme børn kommer i skole, når man tager de her hurtigtest,« lød det fra SSI-direktøren på pressemødet.

Men inden juleferien tog efterskolelæreren Signe Lund en af de selvtest med sig hjem, som hendes skole skal bruge fremover. Og den virkede ikke, siger hun:

»Jeg afprøvede den på mig selv. Jeg havde symptomer og en positiv pcr-test. Og jeg fik en negativ selvtest,« fortæller Signe Lund.

Hun kan ikke forstå, at man skal bruge så mange ressourcer på et – ifølge hende – kæmpe, usikkert apparat.

Signe Lund på en nattevagt på Høng Efterskole, hvor hun arbejder som lærer.
Signe Lund på en nattevagt på Høng Efterskole, hvor hun arbejder som lærer. PRIVATFOTO

»Det virker, som om det bare er et tyggeben, de giver os for at aflede opmærksomheden. Det er godt nok mange test at tage, når de ikke er pålidelige,« siger Signe Lund og tilføjer:

»Det virker lidt som en opgave for opgavens skyld.«

Hun har det svært med at skulle stå på mål over for en strategi, hun synes virker enormt usikker:

»Jeg skal stå på mål over for min elever og deres forældre og argumentere for, at vi gør det her, fordi det er sikkert. Jeg er den operative arm derude, og jeg føler ikke rigtig, at jeg kan stå med oprejst pande og sige, at det her bliver supergodt og sikkert.«

Da SSI-direktøren Tyra Grove Krause på pressemødet sagde, at to ugentlige hurtigtest til børnene kan reducere antallet af smittetilfælde på skolerne med mellem 25 og 50 procent, rynkede Signe Lund på næsen.

Selv de test, der er foretaget korrekt, kan vise falske svar. Det oplevede hun selv, siger hun, og hvad så med alle de tests, der så ikke kommer til at blive foretaget korrekt:

»Jeg ved, hvordan man tager de her test, og jeg ved også, hvordan man tager dem forkert. Og det er ikke rart at have sådan en pind oppe i næsen, og står man så og bokser med et lille barn – altså, det er svært nok at børste tænder på dem. Jeg har også børn,« lyder det fra Signe Lund, inden hun fortsætter:

»Hvis man ser på det samfundsmæssige i det, undrer det mig, hvorfor vi skal gøre det, og hvad vi skal acceptere er fejlmargen i det. Tænk, hvis vi accepterede en fejlmargin på 50 procent på graviditetstest? ‘Okay, du har fået et negativt svar, men måske er du gravid alligevel.'«

Hvad tænker du, at alternativet kunne være?

»Uha, det var jeg bange for, du ville spørge om. Jeg ved det ikke. Jeg er hverken for eller imod at opretholde en nedlukning så længe som muligt,« siger Signe Lund og afslutter:

»Men vi kommer i hvert fald til at skulle acceptere, at det her er en falsk tryghed.«