Hvis mursten kunne snakke, ville de sandsynligvis kunne underholde et middagsselskab i timevis med sjove, gamle anekdoter.
Selv har du sikkert cyklet forbi mange af byens bygninger uden at tænke over, hvilken historie der mon gemmer sig i murværket.
Selv de mest beskedne byhuse kan rumme en ganske unik kulturhistorisk fortælling, og netop derfor har politikerne i Københavns Kommune i den forgangne valgperiode haft fokus på at bevare ældre byhuse.
I skrivende stund står ni københavnske byhuse registreret på en særlig liste, der er udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen efter ønske fra politikerne.
I alle ni sager har bygningens ejer ansøgt forvaltningen om at gennemføre en nedrivning eller forhøjelse. Men det kan der spændes ben for.
I hver sag kan politikerne overveje, om de vil standse nedrivningen ved hjælp af specielt politisk værktøj, der også bliver kaldt »atombomben« inden for byplanlægning og bygningsbevaring.
»Ved at nedlægge et paragraf 14-forbud tager man det sidste mulige skridt for at stoppe en given nedrivning. Det er en atombombe, vi er begyndt at bruge lidt oftere,« siger Socialdemokratiets Marcus Vesterager, der er næstformand i Teknik- og Miljøudvalget, til B.T.
Netop Socialdemokratiet overvejer i øjeblikket, om de skal smide 'atombomben' i flere af de ni byggesager på forvaltningens liste.
Men da der foreløbig kun er tale om overvejelser, vil Marcus Vesterager ikke afsløre, hvilke konkrete byhuse partiet har i kikkerten.
Teknik- og Miljøudvalget har dog allerede gjort brug af 'atombomben' i en sag om et byhus på Amager.
Her har ejeren af Amagerbrogade 135 ansøgt kommunen om tilladelse til at nedrive den eksisterende bygning og opføre en ny bebyggelse på ejendommen. Ejerens plan er, den nye bygning skal anvendes til aflastningsboliger og botilbud, mens stueetagen skal anvendes til en café.
Men de planer har Enhedslisten, Alternativet og SF foreløbig forpurret, efter at de på et udvalgsmøde i september smed 'atombomben' over byggesagen.
»Det er eksempel på, at vi er gået ind og har sagt, at det her byhus ønsker vi at bevare. Vi er kommet meget sent ind i processen, fordi byggesagsbehandlingen sådan set er i gang, og man har været i en lang dialog med bygherren om det, og vores sidste udvej for at stoppe det er det her paragraf 14-forbud,« siger Marcus Vesterager.
Brugen af et paragraf 14-forbud stiller dog ingen garanti for, at Teknik- og Miljøudvalget kan få sin vilje gennemtrumfet. Ejeren kan nemlig påklage forbuddet til Planklagenævnet og på sigt muligvis opnå medhold.
Det var netop, hvad der skete i den meget omtalte sag om det ikoniske værtshus Café Fuglereden i Københavns Nordvestkvarter.
Her ønskede bygningens ejer at opføre 40 ungdomsboliger i den gamle ejendom på bekostning af værtshusets fortsatte eksistens.
Det fik mange af Café Fugleredens støtter til at mobilisere sig og kæmpe imod lukningen. Og også politikerne gik ind i sagen og nedlagde et paragraf 14-forbud, eftersom de mente, at værtshuset var et stykke københavnsk kulturhistorie, der er værd at bevare.
'Atombomben' blev dog desarmeret af Planklagenævnet, der gav bygherren medhold, og det samme kan ligeledes ende med at blive tilfældet i sagen om byhuset på Amagerbrogade.
»Vi kan anvende det her forbud, når vi vil. Men der er en procesrisiko. Og det var der også med Café Fuglereden. Man kan altid påklage de her beslutninger, og det er givetvis også det, der vil ske i sagen fra Amagerbrogade. Men nu har vi truffet beslutningen, og så må vi se, hvordan den sag udvikler sig,« lyder det fra Marcus Vesterager.
Han fortæller, at Teknik- og Miljøudvalget har bedt forvaltningen om at screene bevaringsværdige bymiljøer i København, så man i god tid kan undgå fremtidige nedrivninger, før det er for sent at gribe ind politisk.
Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser, at et forbud mod nedrivning ikke alene har konsekvenser for ejerens muligheder på ejendommen. Det kan heller ikke afvises, at et forbud i nogle tilfælde kan have økonomiske konsekvenser for kommunen i form af mulige retssager og erstatningsansvar.
En meget kendt nedrivningssag, der skabte store protester, er det hedengangne Slagtergårdene på Vesterbro, der blev erstattet med familieboliger som følge af en politisk afstemning på rådhuset i 2017.
Slagtergårdene var nogle af Vesterbros sidste tilbageværende oprindelige bygninger fra slutningen af 1800-tallet.
