Institut for Menneskerettigheder advarer om »klare tegn på diskrimination« og flere politikere stemmer i.
Men Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn holder fast.
Han er formand for Folketingets Indfødsretsudvalg og ønsker ikke at forholde sig konkret til sagen om afslaget til dødeligt syge Tayyip, som B.T. har beskrevet.
Men han er alligevel ikke bleg for at stille sig i opposition til de af sine folketingskolleger, der er rystede over sagen.
Konkret drejer sagen sig om, at et flertal i Indfødsretsudvalget har givet afslag til 22-årige Tayyip Ömer Uzuner, der ligger for døden på grund af en sjælden, medfødt sygdom kaldet NF-2.
Denne giver ham blandt andet tumorer i hjernen, og har ført til, at han i dag hverken kan rejse sig eller flyttes fra sengen eller tale, læse og skrive.
Alligevel mener et flertal i Folketingets Indfødsretsudvalg altså, at han skal tage en indfødsretsprøve, lære dansk, forsørge sig selv og deltage i en håndtryksceremoni på rådhuset.
Ellers kan han ikke blive statsborger og få den førtidspension, som Hvidovre Kommune bevilgede ham, da han fyldte 18 år. En førtidspension, som han og familien har brug for til at dække de store udgifter forbundet med hans pleje, som løber op i mere end 10.000 kroner om måneden.
Det på trods af, at han er født og opvokset i Danmark – og på trods af en række udtalelser fra speciallæger og fagpersoner, der giver udtryk for, at han er så syg, at han skal have dispensation.
Mikkel Bjørn afviser fuldstændigt anklagerne om diskrimination.
»Jeg anerkender slet ikke præmissen om diskrimination i den her sammenhæng, fordi det at give indfødsret til en person på grund af sygdom alene, ville efter min overbevisning være diskrimination,« siger han og understreger:
»I Dansk Folkeparti giver vi kun indfødsret til mennesker, hvis vi har en velbegrundet formodning om, at tildelingen af indfødsret vil være en god investering for Danmark, både kulturelt, socialt og økonomisk, nu såvel som ud i fremtiden.«
Mikkel Bjørn afviser indvendingen om, at Tayyip og andre med lignende funktionsnedsættelser bør få dispensation fra de almindelige krav til statsborgerskab.
»Man er jo ikke automatisk dansker, fordi man har en eller anden form for funktionsnedsættelse,« svarer han og tilføjer:
»Statsborgerskab er ikke medicin eller et socialpolitisk instrument.«
Og så langer han ud efter »mennesker på venstrefløjen«, der ifølge ham ser statsborgerskab som en »varetagelse af individuelle ansøgeres interesser« – og ikke »fællesskabets interesser«.
Men hvordan forholder du dig så til Institut for Menneskerettigheders ekspertvurdering af, at afslaget er udtryk for diskrimination?
»Der er ingen dokumentation for diskrimination overhovedet. Det er rene synsninger og simpelthen noget juridisk og politisk nonsens fra et menneskerettighedsinstitut, som har en klar politisk dagsorden om at skabe mere lempelig adgang til dansk indfødsret,« svarer Mikkel Bjørn.
B.T. arbejder på at få en kommentar fra Institut for Menneskerettigheder til Mikkel Bjørns anklager.
B.T. har spurgt alle Indfødsretsudvalgets medlemmer ind til sagen. Ud af 17 medlemmer har syv svaret på B.T.s henvendelse.
Socialdemokratiets Anders Kronborg og Venstres Hans Andersen ønsker ikke at kommentere sagen i detaljer af hensyn til reglerne om tavshedspligt. Moderaternes Mohammad Rona oplyser, at han ikke kommenterer på enkeltsager.
Omvendt oplyser både SFs Mads Olsen, Radikale Venstres Zenia Stampe og Enhedslistens Peder Hvelplund, at de stemte for at give Tayyip dispensation, mens de alle problematiserer, at et flertal af udvalgets medlemmer stemte imod.
B.T. har besøgt Tayyip og hans familie og set dokumentation for hans sygdomstilstand samt dokumenter fra Indfødsretsudvalgets behandling af hans sag, herunder udvalgets afslagsbrev.