Det varer ikke længe, før en stor del af de danske børn er tilbage i vuggestue, børnehave og skole. Dog bliver det langt fra den hverdag, som børnene havde, før coronakrisen ramte Danmark.
Det kan være svært som forælder at forberede sit barn på den nye måde at gå i skole og institution uden at trække for mange forventninger ned over hovedet på landets yngste borgere.
Derfor har B.T. i samarbejde med børnepsykolog fra Familiepsykologerne i Aarhus Morten Prahl lavet en guide til, hvordan du bedst forbereder dit barn på alle de nye regler, det skal forholde sig til.
»Mange forældre vil føle, at det er deres ansvar at sikre, at deres børn kender og kan leve op til alle retningslinjerne. Det synes jeg ikke, det er. I stedet bør de forberede børnene på, at meget er forandret, at de voksne vil bede dem om nye ting, der vil være nye regler, og at de voksne har styr på det,« siger han.
Men lad os begynde med de yngste. Dog kan du med fordel læse med hele vejen, da mange af de gode råd kan bruges på flere aldersgrupper.
Vuggestuebørnene
Har du et vuggestuebarn, så er det svært at kommunikere med barnet verbalt. Derfor er det vigtigt, at man begynder med sig selv.
»Det vigtigste, forældrene kan gøre, er at prøve at bibringe børnene en ro. For de helt små under tre år er roen det vigtigste, de kan give dem,« siger Morten Prahl.
Det er altså vigtigt, at man selv finder en ro i at sende sit barn af sted og har tillid til, at personale og myndighederne gør det rigtige.
»Der er brug for et roligt sind at spejle sig i,« siger han.
Har man selv ro i sindet, så vil det forplante sig i barnet, uddyber børnepsykologen.
Børnehavebørnene
Her er humor nøgleordet.
»Det er vigtigt at understrege, at det er de voksne, der har ansvaret. Derfor kan det virke godt at tale med barnet om, at de voksne kommer til at gøre nogle 'skøre' ting,« siger Morten Prahl.
Det kan virke beroligende på barnet at gøre de nye retningslinjer til noget, man gerne må smile lidt af.
»Når de kommer hjem fra børnehave, så kan man for eksempel tale med barnet om, hvilke skøre ting de voksne gjorde,« siger han.
Samtidig er det vigtigt, at man er overbærende. Det er okay, hvis man glemmer at vaske hænder eller ikke lige fik hostet i et ærme.
»Overbærenhed er vigtig – jo ældre barnet bliver, jo mere kan de få en frygt for, at de er skyld i noget. Det kan for eksempel være, at de er skyld i, at nogen bliver smittet og syg,« siger Morten Prahl og fortsætter:
»Det må de ikke tro.«
Skolebørnene
De ældre børn bekymrer sig mere. De ved, at bedstemor kan blive syg, og at man kan blive smittet, hvis man er for tæt på hinanden.
Derfor er det igen vigtigt at gøre det klart for børnene, at det er de voksnes ansvar, at de nye retningslinjer bliver overholdt.
»Det er vigtigt at fortælle barnet, at det ikke kan være skyld i, at nogen bliver smittet, eller at nogen dør,« siger Morten Prahl.
Og igen: Trygge forældre skaber trygge børn.
»Det er tryghedsskabende at fortælle børnene, at vi har tillid til dem, der bestemmer,« siger han.
Et andet godt råd er at tale med sit barn om de bekymringer, der kunne være. Morten Prahl foreslår, at man bruger noget tid før sengetid på at tale om dagens bekymringer.
Her kan man som forældre skabe et rum, hvor man kan tale om det, man har gået og tænkt på dagen igennem.
»Børn kan godt mærke, hvis mor er bekymret for mormor – så det kan være godt at sige sine egne bekymringer højt. De må gerne vide, at vi har dem, men skal også forsikres om, at vi tager vare på dem,« siger Morten Prahl.
