Musik, dans, fodbold og øl. Det var hvad onsdag aften og nat til Aarhus Festuge bød på.
I hvert fald, hvis man ser på de mange billeder, som B.T. fik fanget i nattens løb. Se med her.
Årets festivaltema er In It Together. Temaet skal hylde fællesskabet og den magi, det kan skabe, som må siges at have været tiltrængt efter mange og lange corona-nedlukninger.

Selvom Festugen af mange forbindes med fest, var der også tid til en kort fodboldpause. Danmark vandt 2-0 over Skotland.

Det skabte øjensynligt god stemning, for efterfølgende var der gang i gaden – og i teltene, hvor mange fik en svingom.




Åen var fyldt op. Foran Der Kuhstall stod en stor menneskemængde. Barerne må igen have åbent hele natten, og det blev udnyttet.


Og der var nok at danse til. Der er nemlig masser af livemusik rundt omkring i byen på gader og stræder.


Mølleparken var lyst op. Årets Festuge byder på mange lysinstallationer, man kan se rundt omkring i byen. Nogle underholdte også med selv at skabe lys.




Da en god aften var slut, gik turen hjem. Men natten blev stadig oplyst af de mange kulørte lamper.



