Fitnesscentret er lukket. Fodboldtræning aflyst. 10.0000 skridt til og fra arbejde er skiftet ud med de 10, der er fra seng til skrivebord. Trapperne op til kantinen på femte med de fem hen til køleskabet.

Hvad gør 14 dages inaktivitet ved en normal aktiv krop? Uhyggeligt meget.

»Man får et højere fedtindhold i blodet. Og det fedt, man spiser, bliver længere tid i blodet. Blodet bliver sådan helt mælkeagtigt,« siger Bente Klarlund, der er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed.

Allerede efter 14 dages inaktivitet kan man blive insulinresistens, få prædiabetes, hvor man er tættere på at udvikle type-2-diabetes.

»Derudover taber man muskelvæv og får til gengæld mere af det farlige fedt omkring maven,« siger hun.

De dårlige nyheder har hun fra et forsøg, som en af hendes studerende engang kaldte ‘14 dage på Mallorca all inclusive.’

»Et forsøg, vi ret meget kan sammenligne med det at arbejde hjemme uden at gøre noget særligt,« siger hun.

I forsøget blev unge raske mænd, som normalt gik 10.000 skridt om dagen, bedt om at være så passive som muligt. De måtte ikke cykle eller gå til arbejde. Ikke dyrke motion. De skulle tage elevatoren i stedet for trappen. Dog skulle de stadig passe deres arbejde.

Hvis man ikke kan lide at løbe, så sørg for at gå en time om dagen - men hold afstand fra andre.
Hvis man ikke kan lide at løbe, så sørg for at gå en time om dagen - men hold afstand fra andre. Foto: Foto: Les Karner
Vis mere

Det resulterede i, at de kun gik cirka 1.000-2.000 skridt om dagen. Og 14 dage efter kunne man så måle de store fysiske ændringer i deres krop.

Inaktivitet optimerer altså ikke ligefrem kroppens forsvarsmuligheder over for den usynlige fjende, vi lige nu alle sammen gemmer os for: Coronavirus. Men endnu værre, så begynder andre livsstilssygdomme altså også at spøge.

Og så er der hjernen. For netop vores evne til at tænke klart, koncentrere os, håndtere angst, stoppe tankemylder, falde i søvn, ikke stresse, styre vores temperament og holde humøret oppe bliver svækket, når vi sidder meget ned.

»Det er igen nogle effekter, som man vil kunne se allerede inden for nogle få uger,« siger hun.

Om inaktivitet påvirker børn, unge og ældre forskelligt, ved man meget lidt om.

»Men vi ved omvendt, at hvis børn er mere fysisk aktiv i skolen, indlærer de bedre,« siger Bente Klarlund.

Og derfor kan det i de mange hjemmeskoler rundt omkring godt betale sig, at hele familien lige tager et break i arbejde og lektier og får pulsen op sammen.

Det kan eksempelvis være med den populære app ‘Seven - 7 Minute Workout’, som Bente Klarlund selv bruger, når hun passer børnebørnene.

»Det er en skide god måde at breake dagen på. Så siger jeg til børnene, at nu skal de lige sidde selv og lave noget, mens jeg arbejder, og om en time laver vi ‘Seven’ sammen,« siger hun.

Man kan også gå med statsministermodellen. Stå tidligere op.

For et par dage siden skrev Mette Frederiksen på sin Instagram, at hun var begyndt at stå op klokken fem:

‘Jeg prøver at komme ud og få noget frisk luft hver morgen. Enten for at løbe eller gå en lang tur på mine yndlingssteder, inden der kommer alt for mange mennesker.’

Og samme model benytter Bente Klarlund sig altså også af.

»Vi har jo, 7-9-13, ikke indført totalt udgangsforbud. Jeg kan godt lide at løbe, og så længe man gør det på et tidspunkt, hvor der ikke er så mange andre i gaderne, kan man sagtens blive ved med det. Om morgenen har jeg hele byen for mig selv,« siger hun og fortsætter:

»Det handler jo i bund og grund om, hvordan du kan oversætte så meget af din normale dagligdag, så du overholder de regler, der er lige nu.«

Af frygt for mælkagtig blod og med 14 dage som beskrevet indledningsvist er artiklen hermed fremstillet med 20 burpees i timen. Undskyld, Kirstine-underbo!