Igen har der været et miljøsvin på spil i Odense Kommune. Denne gang var det ved Davinde Sø, hvor der blev efterladt en ordentlig bunke affald.

Noget kunne dog tyde på, at det ikke er det klogeste, såkaldte miljøsvin, der har været på spil. Der var nemlig navn på noget af affaldet, skriver TV 2 Fyn.

Den store bunke skrald, der blev fundet, har da også vakt harme:

»Det skal vi ikke have sådan et sted. Vi har så mange fine muligheder for at komme af med vores ting på genbrugspladser,« siger John Juul Henriksen, der er direktør i Tarup-Davinde I/S, et interessentselskab, der arbejder for områdets natur.

Han oplyser desuden til tv-stationen, at det i alle tilfælde er noget, der enten registreres eller anmeldes til politiet.

Netop skrald i naturen er dog også noget, Odense Kommune har stor fokus på.

Blandt andet har man lavet et tiltag, der hedder Ren By Odense, som med flere forskellige projekter under sig skal sørge for, at så meget skrald som muligt ender i skraldespanden i stedet for på gaden eller i naturen.

Man er eksempelvis meldt til Ren Naturprojektet, hvor foreningen kan tage ruter, hvor de skal gå og samle affald. Og det er der brug for, da blandt andet steder som Kirkendrup Skov ved Odense bliver ramt igen og igen af de store mængder affald.