Det har været ekstremt dyrt at redde danskere fra at dø en corona-relateret død.

For de samme penge kunne det danske sundhedsvæsen - konservativt sat - have reddet fire gange så mange menneskeliv.

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra tænketanken Cepos.

»Vi har betalt en meget høj pris pr. reddet liv under coronakrisen, formentlig fordi politikerne i Danmark i modsætning til i Sverige har taget et meget stort ansvar for styringen af krisen,« siger specialkonsulent i Cepos Jonas Herby og tilføjer:

En patient med coronavirus bliver opereret på Herlev Hospital. Tænketanken Cepos har nu opgjort, at prisen for at redde en coronapatient i et år er 2 mio. kroner. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)
En patient med coronavirus bliver opereret på Herlev Hospital. Tænketanken Cepos har nu opgjort, at prisen for at redde en coronapatient i et år er 2 mio. kroner. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix) Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

»Politisk har det været for ubehageligt og politisk farligt for Mette Frederiksen at indtage en linje, hvor hun åbent sagde, at mange ville dø. Det er alt andet lige lettere for en bureaukrat som Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell.«

Jonas Herby har ud fra en sammenligning med den svenske tilgang til coronakrisen regnet sig frem til, at omtrent 1.300 danskere som følge af den danske nedlukning har undgået en corona-relateret død frem til 10. maj i år, og at hvert vundet leveår har kostet cirka 1,9 millioner kroner.

Det er er ifølge Jonas Herby - konservativt sat - omkring fire gange mere end de omkring 0,5 millioner kroner, som det danske sundhedsvæsenet normalt er parat til at investere i at forlænge en patients liv med et år.

Jonas Herby mener, at tallene er vigtige at få frem i lyset.

»Politikerne viger udenom, men man er nødt til at tage diskussionen i det åbne om, at et menneskeliv har en pris, når vi som i Danmark har et skattefinansieret sundhedsvæsen. Under coronakrisen har man ikke villet tage den diskussion, men har sagt, at et menneskeliv skal reddes for enhver pris,« siger han og pointerer:

»Men de penge, vores sundhedsvæsen bruger på at redde et liv eller forlænge livet med et år for en coronapatient, kan ikke bruges på at redde en anden patient. Derfor er det altså relevant at få frem i lyset, at man kunne have reddet omkring fire gange så mange liv for de penge, det har kostet at lukke samfundet ned.«

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er enig i, at prisen for et corona-leveår er høj.

»Der er ingen tvivl om, at det ligger i den høje ende. Vi har ingen nedskrevne satser, men normerne i sundhedsvæsenet er mellem en halv og en hel million kroner for hvert ekstra leveår. Satsen er lavere, når det handler om forebyggelse, mens den for kræftbehandling ligger højere,« siger han.

Patientstue og udstyr på Hvidovre Hospital beregnet til coronapatienter
Patientstue og udstyr på Hvidovre Hospital beregnet til coronapatienter Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Han tilføjer, at der hver dag hele året rundt prioriteres i det danske sundhedsvæsen.

Den økonomiske prioritering sker ikke på individniveau ude ved hospitalssengene, men indirekte når behandlingsmetoder vælges til og fra på nationalt niveau.

»Når man konkret har en patient og skal finde ud af, om det giver mening med livsforlængende behandling, så beror det på en konkret lægefaglig vurdering.«

»Her bliver der kigget på, hvor lang tids ekstra levetid behandlingen giver, og hvordan livskvaliteten vurderes at være efterfølgende. Også alderen spiller ind,« siger Jes Søgaard.