»Jeg blev fuldstændig ulykkelig og brød sammen.«
Sådan lød det fra Sandra Vlachakis til B.T., efter at hendes datters grav – sammen med 46 andre børnegrave på Assistens Kirkegård – pludselig var blevet ryddet for bamser, blomster og andre personlige genstande.
Små ting for nogle, men for andre de sidste håndgribelige minder om et barn - de aldrig fik lov til at følge.
Sagen har nu udviklet sig til et politisk stormvejr, men Københavns kulturborgmester, Christopher Røhl (RV), nægter fortsat at stille op til interview.
Det får Lars Aslan Rasmussen (S) til at reagere kraftigt:
»Det er vildt, at vi har en borgmester med så stor en løn, som gemmer sig bag sine embedsmænd. Det er noget af det mest absurde, jeg nogensinde har set – og jeg har ellers været i politik i 20 år,« siger han til B.T. og fortsætter:
»Han er simpelthen en tøsedreng, når han ikke stiller sig frem. Det er så svinsk.«
Efter B.T. beskrev sagen, har kommunen dog foretaget en kovending og igen tilladt pynt på gravene – dog med en række forbehold, som de ikke vil konkretisere.
Men for Lars Aslan Rasmussen er sagen langt fra afsluttet.
»Det vil klæde borgmesteren at tale med hver enkelt familie, give en uforbeholden undskyldning og tage en dialog om erstatning.«
Borgmesteren ønsker ikke at forholde sig til det spørgsmål.
Socialdemokratiet vil derfor rejse sagen i Københavns Borgerrepræsentation og forsøge at samle et flertal – også hvis borgmesterens parti, Radikale Venstre, måtte være imod.
Ifølge Lars Aslan Rasmussen (S) bør en eventuel erstatning fastsættes af embedsværket, men beløbets størrelse er ikke det afgørende, lyder det:
»For mig er det ikke vigtigt, om det er 1.000 eller 5.000 kroner. Det handler om mennesker i dyb sorg.«
B.T. har spurgt kulturborgmester Christopher Røhl, om han vil mødes med familierne, give en undskyldning og støtte en erstatning, men i stedet henviser han til sit tidligere skriftelige svar:
»Det her lyder i mine ører helt forkert. Vi taler om forældre, der har lidt det største tab, man kan forestille sig, og selvfølgelig skal der være plads til, at de kan mindes deres børn. Kirkegården skal først og fremmest være et sted for omsorg. Hvis vores regler står i vejen for den omsorg, så bør de ændres. Jeg har derfor bedt forvaltningen om at undersøge sagen,« lyder svaret.
Forvaltningen har samtidig beklaget forløbet og erkendt, at oprydningen blev håndteret »ufølsomt« og uden tilstrækkelig varsling.
Ifølge kommunen er genstandene blevet opbevaret i et aflåst skur og kan afhentes af de pårørende.
Det ændrer dog ikke på sagens alvor, mener Lars Aslan Rasmussen, som fastholder kravet om erstatning:
»Vi skal sikre, at det her aldrig sker igen. Kommunen er til for borgerne – ikke omvendt. Når man behandler mennesker i dyb sorg på den uanstændige måde, skal der også følge en erstatning med.«