Sandra Vlachakis brød sammen, da hun modtog beskeden med det dertilhørende billede.
På billedet kunne hun se gravstedet, hvor hun har begravet sin datter Sonja, der blev fem dage gammel. Men der manglede noget.
Fletkurven med det lille pindsvin af porcelæn. Perlepladen med navnet 'SONJA'. Og de to solsikker bygget af LEGO. Alt sammen pist væk – fjernet af en medarbejder på Assistens Kirkegård i København.
»Jeg blev fuldstændig ulykkelig og brød sammen, da jeg så billedet. Når man som mor og forælder ikke kan have sit barn fysisk i armene, så er det vigtigt, at man kan udøve sit forælderskab på en anden måde, og de her genstande omkring graven er kærlighed i fysisk form. Det er hjerteløst,« siger hun.
Det viste sig, at Sonjas og 46 andre børnegrave over natten havde fået fjernet alle genstande og alt pynt i form af blomster, bamser og andre ting.
Sandra Vlachakis fødte en sund og rask datter i maj 2025, men fem dage senere sluttede den lille piges liv alt, alt for tidligt af årsager, som den 37-årige kvinde ikke har brug for at udpensle i B.T.
Kort efter stod hun på Assistens Kirkegård i København, hvor hun fik tilbudt at købe et græsgravsted på kirkegården, hvor der kun ligger børn.
Her husker Sandra Vlachakis, at medarbejderen fra kirkegården understregede, at »man ikke pillede ved pynt på børnegravene.«
Men i slutningen af marts i år – midt i hendes påskeferie – dumpede der så pludselig en besked ind i Sandra Vlachakis' eBoks fra Københavns Kommune.
I beskeden fremgik det, at alle genstande ved Sonjas grav skulle fjernes senest 10. april forud for gartnerens forårsklargøring og renholdelse.
Kommunen havde også vedhæftet et billede af gravstedet.
»Jeg synes, det var en meget ubehagelig besked at få. Ens barns grav er en forlængelse af en selv, og jeg føler, det er vigtigere end mit eget hjem, så det er grænseoverskridende, at der er en, der har taget et billede af den og sendt,« siger hun.
Da Sandra Vlachakis en uge senere kom hjem fra påskeferie, sendte hun en mail til den ansvarlige borgmester og tog straks ned til gravstedet.
Her fjernede hun det meste af pynten ved Sonjas grav.
»Vi samlede Sonjas ting, så gartneren let kunne slå græsset ved siden af og komme til. Det, tænkte jeg, var fint,« siger hun.
Så er vi fremme ved 11. april – i lørdags – hvor en anden forælder pludselig skrev:
»Søde Sandra. Var lige forbi Sonja. De har fjernet alt.«
En besked, der altså rystede Sandra Vlachakis voldsomt.
Hun skyndte sig derned og kunne ganske rigtigt konstatere, at blomster, bamser og andre genstande var blevet fjernet fra alle gravene.
Der var ingen besked om, hvor genstandene var, så Sandra Vlachakis kunne gå hele weekenden og frygte for, at det var kørt på lossepladsen.
Mandag morgen tog hun igen hen til kirkegården, hvor en medarbejder kunne fortælle, at genstandene var »omme bagved«.
»Alle genstandene fra de forskellige gravsteder var bare sat på trækvogne ved siden af hinanden. Det var ikke engang inddelt i zoner eller i kasser. Det var et hjerteskærende syn at se alle andre børns ting ligge på den måde. Meget ufølsomt,« siger hun.
Har du oplevet lignende? Så vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv en mail til 1929@bt.dk.
Sandra Vlachakis tog tingene med, men lagde en lille påskegave i form af en legetøjssnegl oven på graven.
Den er også siden blevet fjernet.
»Jeg er stadig rystet over det. Det her er ikke bare pynt - det er den måde, vi kan vise kærlighed til vores døde børn. Jeg har mundtligt fået at vide, at man ikke fjerner pynt fra børnegravene, så selvom det står i en købsaftale, så synes jeg, det er meget hjerteløst. Jeg kan også forstå fra andre forældre, at man ikke tidligere har gjort det,« siger hun og fortsætter:
»Der er mange af os, der i forvejen føler, at sorgen er så tabuiseret, og en kirkegård er bare et sted, hvor man netop bør være i kontakt og komfortabel med døden. Det er jo ikke tilfældet, når sådan noget her sker.«
Hun har endnu ikke fået svar fra Københavns Kommune.
Til B.T. oplyser kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl.
»Det her lyder i mine ører helt forkert. Vi taler om forældre, der har lidt det største tab, man kan forestille sig, og selvfølgelig skal der være plads til, at de kan mindes deres børn. Kirkegården skal først og fremmest være et sted for omsorg. Hvis vores regler står i vejen for den omsorg, så bør de ændres. Jeg har derfor bedt forvaltningen om at undersøge sagen.«