To hvide huse med panoramaudsigt til vandet. Placeret i det populære og prisvindende Stationsgadekvarter i Gammel Risskov.
Et kvarter, der er blevet anerkendt for sit særpræg og sine gamle huse, der oprindeligt blev bygget til velhavende aarhusianere som sommerhuse.
Badevej 15 og 13 har kostet intet mindre end 28.800.000 millioner kroner. Solgt til samme ejer i 2014 og 2016.
Men nu står begge grunde tomme. Husene, der lå der, er jævnet med jorden.
B.T. har fået aktindsigt i den bunke af dokumenter, der er i sagen og talt med de forundrede naboer.
Et spørgsmål går igen: Hvad skal der ske på milliongrundene?
Der går mange rygter i det lille eksklusive kvarter i vandkanten. Nogle taler om støjhegn, andre om at hæve grundene, andre om, at to grunde bliver til tre grunde – solgt med nye, moderne villaer.
Men tomt har det været i flere år, og ingen ved, hvad der skal ske i det lille kvarter, hvor den gamle landsbystemning stadig summer.
»Problemet er jo netop, at vi ingenting ved og kun hører løse rygter,« siger Ida Binow Poulsen, der er en af beboerne i området.
Og det er netop de mange rygter, der får naboerne til at bekymre sig.
Først så de med ærgrelse til, da to af kvarterets sjældne, gamle boliger blev revet ned.
»Rådet kan ikke anbefale en nedrivning af denne bevaringsværdige palæagtige og solide bygning. Det vil være et tab for stedet og omgivelserne,« skrev Lokalt Kulturmiljøråd blandt andet i en indsigelse til Aarhus Kommune om nedrivningen af Badevej 13.
Boligen, der egentlig havde status som bevaringsværdig, fik ejeren alligevel tilladelse til at rive ned af kommunen.
Beboerne så til med forbløffelse, da grunden pludselig blev hævet.
»Dernæst er der en bekymring om den jord, som der allerede er kørt på for at forhøje grunden – tilsyneladende uden tilladelse fra kommunen,« siger Ida Binow Poulsen.
Der blev i den forbindelse givet flere indsigelser med bekymring for, at vandet fra den nu høje grund ville løbe ned til de omkringliggende boliger.
Til det svarede kommunen undrende: 'Vi har INGEN ansøgning om byggeri på Badevej nr. 13 og 15'.
Efter billeder og beskeder frem og tilbage, konstaterer kommunen i en intern mail, at det godt nok ser ud til, at der sker ting og sager på grunden, på trods af at det er i strid med lokalplanen.
'Der terrænreguleres åbenbart en del – op til 1 meter – på Badevej 13-15. Vi har endnu ingen byggesag – men mon ikke, der er en på vej. Tænker du, at vi skal gøre noget nu – eller kan de bare regulere??,' står der i den interne mail fra kommunen, som B.T. Aarhus er i besiddelse af.
Men der kom ikke nogen byggesag i første omgang. Og nu står naboerne tilbage med bekymringer for fremtiden.
En bekymring for deres idylliske område, der i sin tid voksede op omkring en lille togstation og et nu forsvundet badehotel.
Den lille togstation er blevet til en letbane, og den ønsker den nye ejer tilsyneladende ikke at høre på.
I stedet for en ansøgning om byggeri kom der nemlig en ansøgning om at opføre et støjhegn.
I en aktindsigt fremgår det, at flere naboer har klaget. Både hver for sig og sammen i en fælles bekymringsskrivelse over støjhegnet underskrevet af 10 beboere i 2020.
»Så er der selvfølgelig rygtet om, at man vil etablere et støjhegn på fire meter med tilladelse fra Banedanmark. Det lyder så frygteligt, at jeg har svært ved at tro, at det kan være sandt, og jeg håber bare, at det er en ‘and’,« siger Ida Binow Poulsen til B.T.
Men det er sandt, at et støjhegn nok er på vej. Ansøgningen om et støjhegn ligger der, og kommunen har konstateret, at ejeren gerne må opføre det, så længe det holder sig inden for loven på 1,8 meters højde.
»Et højt støjhegn vil ikke blot lave en grim mur mellem os på den ene side af banen og dem på den anden. Og i øvrigt ødelægge vores havudsigt, men den ejer vi jo som bekendt desværre ikke,« siger Ida Binow Poulsen og uddyber:
»Resultatet vil også være, at støjen fra letbanen kastes tilbage og forstærkes i retning af alle, der bor på ‘den forkerte side’ af banen. Støjen fra letbanen er på nuværende tidspunkt overhovedet ikke et problem, og jeg hører den aldrig. Sådan skulle det gerne blive ved med at være«.
Stationsgadekvarteret fletter tæer med både strand og skov. Og Ida Binow Poulsen anerkender, at bekymringen, klagerne og modstanden kan virke forkælet, når man bor i sådan et område.
»Folk har generelt lidt svært ved at have ondt af, at nogen mister deres havudsigt. Men for mig handler det selvfølgelig om langt mere end havudsigt. Det handler principielt om, hvordan kommunen forvalter byggegrunde og tilladelser og om, hvorvidt man bliver hørt og inddraget som borger,« siger hun og tilføjer:
»Og så handler det om, at der ikke er en ordentlig bevarende lokalplan for et helt unikt kvarter med mange smukke bevaringsværdige huse og en unik historie. Folk flytter ind, fordi de synes, det er så hyggeligt, men starter med at rive huset ned.
7. oktober 2021 kom der så umiddelbart en afgørelse på flere års spekulationer. Aarhus Kommune har givet tilladelse til at opføre et 365 m² hus med overdækket terrasse på Badevej 15.
Dermed skulle sagen være afsluttet. Og så alligevel.
I en besked til B.T. skriver ejeren nemlig: 'Jeg har ingen aktuelle planer med de to grunde.'
B.T. Aarhus havde i måneder forsøgt at komme i kontakt med ejeren af de to milliongrunde. Han har både navne- og adressebeskyttelse, men ad omveje lykkedes det.
Han har dog ikke ønsket at give yderligere kommentarer til denne artikel om de to grunde, som han for mange år siden købte for næsten 29 millioner kroner.
B.T. har talt med adskillige beboere i området, de har ikke ønsket at medvirke i artiklen med navn og citater, inden de kender til sagens resultat.
Fra grunden kan de dog endnu se morgensolen gå op over Helgenæs og blankt spejle sig i det klare vand i Aarhusbugten.
Spørgsmål er, hvor lang tid det varer?
