Aarhus er ikke længere den kommune i landet med flest coronasmittede målt pr. indbygger.

De har måttet afgive den lidet eftertragtede førsteplads til Rødovre vest for København.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut har den Københavnske vestegnskommune 39,4 smittede pr. 100.000 indbyggere, imens Aarhus ‘blot’ har 29,4 smittede.

Det skriver DR.

Over for B.T. oplyser Rødovre Kommune, at de har oplevet en smitte-forsinkelse i forhold til deres nabokommuner.

Dog kan Rødovre Kommune ikke oplyse, hvor de 16 smittede, som den seneste uge har fanget coronavirussen, er blevet smittet.

Der er ikke, lyder det fra kommunen, noget, der tyder på, at et »enkeltstående smitteevent« er årsag til, at flere er blevet smittet på én gang.

Det er én her, og én der, lyder det fra kommunens kommunikationsafdeling.