Benytter du dig af rejsekort, når du bevæger dig ud i den kollektive trafik, risikerer du at betale overpris for din rejse, hvis der opstår forsinkelser.
Jo større forsinkelserne er, jo højere bliver overbetalingen, og opdager du ikke selv fejlen, får du ikke dine penge igen.
Det skriver Version 2, der desuden oplyser, at rejsekort-passagerer ikke alene har ansvaret for at opdage overtakseringen.
Passagerer skal nemlig også selv henvende sig hos kundeservice for at få deres penge tilbage.
Når problemet kan opstå, handler det om, at systemet bag Rejsekort ikke alene tager udgangspunkt i zoner, men også rejsetiden.
Dette er for at undgå, at personer, der har betalt for to zoner, kan rejse rundt i disse to zoner en hel dag. Men det betyder også, at passagerer, der kun skal rejse to zoner, kan ende med at betale for tre, når bussen eller toget er forsinket.
Og det er grotesk, lyder det fra Rasmus Markussen, politisk medarbejder i Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk, som Version 2 har talt med.
Over for B.T. uddyber han, at det groteske ligger i, at passagerer ender med at betale flere penge på grund af noget, der er ude af deres hænder.
»Det er hverken acceptabelt eller holdbart, at passagererne betaler ekstra for et dårligere produkt,« fortæller han og fortsætter:
»Det handler ligeledes om, hvorvidt passagererne kan have tillid til Rejsekort. Systemets force skulle jo netop være, at der er tjek på priser og zoner. Noget, der kan være svært at gennemskue som passager.«
Det gør kun systemet yderligere kritisabelt, at det er op til passagererne selv at udrede fejlen, lyder det fra Rasmus Markussen:
»Det er ikke rimeligt, at det er op til passagererne først at opdage og siden reagere på fejlen. Man bør som minimum informere dem om det via højtalerudkald, e-mail eller lignende, når der er forsinkelser,« siger han og fortsætter:
»Allerbedst ville det være, hvis systemet blev automatiseret, således fejlen slet ikke opstod.«
Men det kan ikke lade sig gøre, fortæller Eskil Thuesen, ressourcedirektør hos Movia, som Rejsekorts kommunikationsafdeling henviser B.T. til.
»Vi har ikke fundet den gode løsning, der gør, at vi kan automatisere det her. Det handler om, at man helt præcist i systemet skal kunne formulere en regel for disse sager, men det kan man ikke, for der er for meget, der spiller ind,« forklarer han.
Eksempelvis kan det være svært at vurdere, hvornår A-busserne i København er forsinkede, da de ikke kører efter deciderede køreplaner, men i stedet efter intervaller, forklarer han.
I stedet sætter Movia deres lid til, at en sagsbehandler kan lave et fagligt skøn, når fejlene opstår.
Af samme årsag frygter Eskil Thuesen heller ikke for, at eventuel overbetaling går ud over passagerernes tillid til Rejsekort.
»Vores indtryk er, at rigtig mange kender systemerne udmærket. Rigtig mange tjekker op på rejsehistorik, og hvor meget de betaler,« fortæller han og fortsætter:
»Vores undersøgelser viser, at kunderne har tillid til vores system. Det kan det her ikke rykke ved. Det handler også om, at det er vores vurdering, at det er meget få, det drejer sig om.«
