For at begrænse udbredelsen af coronavirus opfordrer regeringen til, at alle arrangementer med over 1000 mennesker bliver udskudt eller aflyst.

Anbefalingen gælder i første omgang resten af marts. Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.

Tiltaget vil blandt andet ramme kampe i Superligaen i fodbold og håndboldligaen for mænd og kvinder samt større koncerter.

Indtil videre er 21 danskere og to personer fra Færøerne blevet bekræftet smittet med coronavirus, oplyser statsministeren på pressemødet.

Opdateres...

/ritzau/