Man skal huske at aflevere lånte bøger tilbage til biblioteket. Det ved de fleste. Ellers risikerer man at få en bøde.
Hvad mange til gengæld ikke er klar over, er, at det kan være særligt besværligt at betale en biblioteksbøde i Københavns Kommune, hvis det skal foregå kontant.
Det måtte 60-årige Rebekka Wiah fra Vesterbro sande, da hun i efteråret fik en bøde fra hovedbiblioteket i Indre By.
»Det startede med, at jeg fik en bøde på 120 kroner, fordi jeg havde overskredet afleveringsfristen med nogle uger. Men det endte med at blive meget dyrere,« siger hun til B.T.
Rebekka Wiah blev først opmærksom på bøden, da hun henvendte sig på biblioteket med henblik på at forlænge låneperioden for den lånte bog, som hun endnu ikke havde læst færdig.
Hun ønskede i den forbindelse at betale bøden med det samme. Men hverken det eller en forlængelse af låneperioden var muligt.
Bogen var i mellemtiden reserveret af en anden borger, og desuden ville biblioteket ikke tage imod kontanter, selvom det var det eneste betalingsmiddel, Rebekka Wiah havde til rådighed.
Først troede hun, det blot var en midlertidig forholdsregel på grund af coronaepidemien. Hun skulle dog senere blive klogere, omend det har haft en vis pris.
Rebekka Wiah beskriver sig selv som en digital analfabet. Hun har ingen computer, kun en lille smartphone, som hun bruger til husbehov. Hun registrerede derfor ikke, at der efterfølgende dumpede en faktura med bødebeløbet ind i hendes e-Boks.
Da betalingsfristen senere blev overskredet, eftersendte biblioteket en rykker på 250 kroner. Men også det fløj under Rebekka Wiahs radar, og hun fik derfor endnu en rykker på 250 kroner.
Hendes samlede biblioteksgæld lyder derfor nu på 620 kroner for en bog, der kan købes i de fleste boghandlere til en pris på omtrent 100 kroner.
»Jeg lånte en bog i lidt længere tid, end jeg var berettiget til. Da jeg til sidst åbnede min e-Boks og så, at jeg skylder 620 kroner, fik jeg et chok. Jeg har hele tiden forsøgt at ville betale med kontanter, men det kunne de slet ikke finde rundt i,« siger Rebekka Wiah.
Hun mener ikke, at kommunen har gjort en stor nok indsats for at kommunikere ud til hende og andre borgere, at bibliotekerne ikke godtager kontanter. Det var ikke en information, hun kunne finde på noget skilt, fortæller hun.
»Jeg synes, det er en serviceforringelse, og jeg kan overhovedet ikke få det til at hænge sammen. Jeg har ramt bunden af samfundet og er på kontanthjælp. Jeg er ikke sådan en, der går med kort, for jeg har svært ved at huske alle de numre. Kontanter er nemmest for mig,« siger Rebekka Wiah.
Hun har efterfølgende kontaktet Det Konservative Folkepartis medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Karina Bergmann, og bedt hende om hjælp til at få sagen belyst af kommunen.
»Jeg var af den overbevisning, at offentlige institutioner er forpligtet til at tage imod kontanter. Kontanter er stadig en gangbar valuta, og jeg synes simpelthen ikke, det flugter med de tanker og visioner, vi har for bibliotekerne om, at det skal være demokratisk og kunne rumme alle, heriblandt også mere udsatte borgere med færre muligheder,« siger Karina Bergmann til B.T. København.
Hun har sendt Kultur- og Fritidsforvaltningen en række spørgsmål, som forvaltningens administrerende direktør, Mette Touborg, efterfølgende har besvaret skriftligt. Af svaret fremgår det blandt andet, at det som borger kun er muligt at betale sin gæld kontant til kommunen på ét af byens syv borgerservicecentre.
»I Borgerservice i Nyropsgade kan handicappede eller borgere, der på anden måde ikke kan betjene en selvbetjeningsløsning, betale deres gæld til kommunen. Det kræver dog tidsbestilling,« skriver forvaltningsdirektøren i sit svar.
Mette Touborg oplyser ydermere, at det var Karina Bergmanns eget udvalg, der for cirka tre år siden, 15. november 2018, godkendte en principiel indstilling fra forvaltningen om flere digitale betalinger og færre kontanter – det såkaldte SMARTbetaling.
Hvad angår de ændrede betalingsmuligheder af biblioteksgebyrer, blev Kultur- og Fritidsudvalget orienteret om det 27. november sidste år via et notat på udvalgets portal.
»Jeg er chokeret over, at forvaltningen nærmest har listet det her igennem ved blot at sende et notat ud,« siger Karina Bergmann.
Men I har jo angiveligt selv godkendt forvaltningens indstilling – har du ikke bare sovet i timen?
»Muligvis. Jeg har simpelthen endnu ikke fået gjort mere ved sagen og undersøgt på hvilke møder, vi blev orienteret om det her, og om jeg var med til de her møder eller ej.«
»Men jeg synes, det er meget 'Djøf’et' og udtryk for sådan en kommunal systemtænkning. Man kan ikke bare sløjfe sådan noget. Det er en meget stor beslutning, der ikke bare kan pakkes ind i en eller anden smart løsning. Jeg kan sagtens have mine principper,« siger Karina Bergmann og tilføjer, at hun nu vil undersøge omfanget af problemet nærmere.
Karina Bergmann har i mange år selv boet på Vesterbro, hvor også Rebekka Wiah bor. Hun fortæller, at hun har mødt mange udsatte borgere på Vesterbro, der oplever at være hægtet af samfundets moderne, digitale godstog.
»Selvom det måske ikke er dem, der primært benytter bibliotekerne, så har de det i forvejen svært med Borgerservice, NemID og den slags digitale løsninger. Jeg synes, mange af de løsninger, der kommer fra det offentlige, overhovedet ikke tager hensyn til denne gruppe, som meget ofte heller ikke har nogen stemme, siger Karina Bergman.
Hun har spurgt forvaltningen, om det er muligt at genindføre kontantbetaling på bibliotekerne, og hvad det i så fald vil koste.
Her lyder svaret, at det vil være »en større og omkostningskrævende opgave« og kræve en »omlægning af bagvedliggende processer«.
»Hvis kontantbetaling af gebyrer igen skal være en mulighed, må man forvente, at det i givet fald kun vil blive på et enkelt af byens biblioteker,« svarer direktør Mette Touborg.
Tilbage på Vesterbro kan Rebekka Wiah foreløbig trøste sig med, at kommunen har givet hende henstand på bødegælden frem til udgangen af januar næste år.
Den forbandede bog, der har udløst den mindre gældslavine for hende, er bogen 'Syv år for PET' fra 2016, der handler om den forhenværende chef for Politiets Efterretningstjeneste Jakob Scharf.