Antallet af indlagte falder, men antallet af raskmeldte stiger. Problemet er bare, at noget tyder på, at ikke alle raskmeldte er raske. Mange døjer stadig med følgevirkninger, og det kan i værste tilfælde fortsætte.

»Vi ved, at efter sars, der er en anden form for coronavirus, var folk i nogle tilfælde syge med følgesymptomer. De stabiliserede sig efter et års tid,« siger Celeste Porsbjerg, der er professor i lungemedicin på Bispebjerg Hospital.

Hun uddyber, at erfaringen med andre typer coronavirus fortæller, at man vil blive rask igen på trods af voldsomme følgevirkninger. Dog er intet sikkert endnu.

Ligne nu er Celeste Porsbjerg – sammen med en række andre – undervejs med et forskningsprojekt under navnet 'Impact of covid-19' på Bispebjerg Hospital, hvor man undersøger netop følgevirkninger. Et projekt, hvor man undersøger de patienter, der har været indlagt med covid-19 på hospitalet.

Hun håber, at et foreløbigt resultat vil være klar om to måneder.

»Jeg kan ikke sige noget om resultatet endnu, men vores oplevelse er, at der er mange, der føler, at de er temmelig påvirkede efter at have været smittet,« siger hun.

En af dem er Vibeka Andersen fra Randers. Hun havde coronasymptomer og lå syg en uges tid i slutningen af marts, hvor man fortsat kun testede sundhedspersonale eller svært syge personer.

»Jeg startede med at få influenza-symptomer med trykken for brystet og tør hoste,« fortæller hun.

Da hun endelig blev rask igen, varede glæden ikke længe.

»Jeg var ude at gå en tur, og som lyn fra en klar himmel fik jeg voldsomt åndedrætsbesvær. En modstand i mit bryst, når jeg trækker vejret,« siger hun.

Flere uger efter, hun første gang blev syg, fik Vibeka Andersen foretaget en coronatest. Den var negativ, men hendes læge fortalte hende, at det kun betød, hun ikke havde coronavirussen i halsen. Den kunne sagtens være i lungerne.

»Han sagde, at det eneste, han kan gøre for mig, er at udskrive noget astmamedicin,« siger hun.

Vibeka Andersen.
Vibeka Andersen. Foto: Privatfoto
Vis mere

Astmamedicin hjalp hende lidt, men hun følte sig stadig syg.

Og i dag har hun stadig problemer med åndedrætsbesvær, træthed i kroppen og dirrende muskler ved den mindste aktivitet, hovedpine, koncentrationsbesvær, og så har hun svært ved at huske.

Symptomer, som flere andre har beskrevet både her på B.T., men mest af alt i Facebook-gruppen 'Covidramte med senfølger', der i skrivende stund har 3.367 medlemmer. I gruppen deler folk oplevelser med følgesymptomer efter smitte med coronavirus.

Flere giver udtryk for, at de ikke føler sig hørt på trods af de voldsomme symptomer. Sådan har Vibeka Andersen det også.

»Da jeg fandt gruppen, tænkte jeg bare 'yes! det er ikke bare mig, der er skør'. Vi er mange, der føler os tabt,« siger hun.

For nogle uger siden stoppede hun med at tage astmamedicin, men det betyder ikke, at hun ikke længere mærker symptomerne. De er nærmest uændrede, forklarer hun.

Vibeka Andersen frygter for, at fremtiden ser sort ud.

»Jeg har skrevet til min arbejdsgiver, at jeg er nødt til at få noget deltidssygemelding,« siger hun.

Hun kan ikke passe sit arbejde som fysioterapeut længere. Hverken fysisk eller 'i hovedet', som hun selv beskriver det.

Celeste Porsbjerg er glad for, at Vibeka Andersen og de øvrige medlemmer i gruppen 'Covidramte med senfølger' sætter fokus på fænomenet med følgesymptomer efter coronavirus.

»Det er vigtigt, at der kommer fokus på det. Spørgsmålet er, om man også bør lægge et politisk pres? Det skulle jo gerne være sådan, at man kan få en udredning og behandling, om man har været indlagt eller ej,« siger hun.

Sådan ser Facebook-gruppen ud.
Sådan ser Facebook-gruppen ud.
Vis mere

B.T. har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvordan fremtiden ser ud for patienter med følgesymptomer/senfølger.

Til det svarer unavngivne fagpersoner fra styrelsen i et mailsvar:

'Sundhedsstyrelsen følger med i området for senfølger i forbindelse med infektion med ny coronavirus. Aktuelt har vi emnet omkring senfølger på dagsordenen i den faglige arbejdsgruppe for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsnet med henblik på at indsamle erfaringer fra kliniske eksperter, som behandler covid-19-patienter på landets sygehuse.'