Da den russiske præsident Vladimir Putin i februar 2022 valgte at invadere Ukraine, regnede han med, at landet ville falde på et par dage. I værste fald nogle uger.

Fire år senere snegler de russiske styrker sig frem for at opfylde autokratens drøm om mere russisk jord. 

For den på papiret så mægtige russiske krigsmaskine har fuldstændig mistet momentum i Ukraine.

Det konkluderer den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) i en helt frisk analyse.

»Betydelige russiske fremskridt på slagmarken – for slet ikke at tale om en total sejr – er hverken nært forestående eller uundgåelig,« skriver tænketanken i analysen.

Ifølge ISW erobrede de russiske styrker blot 1929 kvadratkilometer mellem 1. oktober 2025 og 31. marts 2026. Det vil sige på et halvt år.

Det er en firkant på 43 gange 43 kilometer.

Til sammenligning erobrede russiske styrker 2716 kvadratmeter i samme periode for et år siden – nemlig fra 1. oktober 2024 og til den 31. marts 2025.

»De russiske fremstød er bremset betydeligt op, da de russiske styrker fortsat lider store tab og i stigende grad er afhængige af dårligt trænet og dårligt udrustet infanteri for at vinde terræn,« skriver ISW.

Onsdag havde det russiske forsvarsministerium ellers travlt med at fejre en stor sejr. Nemlig 100 procents kontrol med regionen Luhansk.

Ukraine benytter sig også af de såkaldte dragetænder for at forhindre Rusland i at invadere landet med panser. 
Ukraine benytter sig også af de såkaldte dragetænder for at forhindre Rusland i at invadere landet med panser.  Florent Vergnes/AFP/Ritzau Scanpix

»Enheder fra den vestlige militærgruppe har fuldført befrielsen af ​​Folkerepublikken Luhansk,« lød det fra det russiske forsvarsministerium onsdag.

Et gennembrud er der dog ikke tale om.

I forvejen kontrollerede Rusland ifølge nyhedsbureauet Reuters 99 procent af regionen – og det har russerne gjort længe. 

Luhansk udgør sammen med Donetsk Donbas-regionen, som Rusland gør krav på og forsøger at få med magt. 

Men Rusland møder et Ukraine med meget stærke forsvarsværker i Donetsk.

Herunder de såkaldte dronebælter, hvor alt, hvad der bevæger sig, bliver registreret og skudt ned.

Hvilket favoriserer den forsvarende part, som er Ukraine.

I et forsøg på at forcere de ukrainske forsvarsværker angriber Rusland blandt andet med soldater på motorcykler.

De sendes ind i dronebæltet til den visse død – uden anden beskyttelse end dronejammere.

Ifølge ISW skyldes den russiske stagnation på slagmarken blandt andet, at rigmanden Elon Musk har lukket ned for, at russerne kan bruge det satellitbaserede Starlink-netværk, ligesom Ukraine med succes også har lavet modangreb med mellemdistancemissiler.

Den danske militærekspert ved Forsvarskademiet, Anders Puck Nielsen, har samme analyse som ISW.

»Der er intet, der indikerer, at Rusland er i stand til at bryde igennem fronten,« sagde Anders Puck Nielsen til B.T. i slutningen af marts. 

I alt kontrollerer Rusland 19,4 procent af det ukrainske territorium. I efteråret 2022 var den russiske andel af det ukrainske territorium på 18 procent. 

Ifølge ISW har Rusland mistet 1,2 millioner soldater i Ukraine. Tallet tæller døde, sårede eller savnede.

Rusland har betinget en fremtidig fredsaftale af, at Ukraine afgiver resten af Donetsk. Hvilket Ukraine og dets præsident Volodymyr Zelenskyj hidtil har afvist.