Mens alt i Danmark handler om bogstavleg, og den amerikanske præsident Donald Trump har fokus rettet mod Iran og Mellemøsten, fortsætter krigen i Ukraine.
Med 400 såkaldte kamikaze-droner fik Ukraine i weekenden sat brand i en vigtig russisk oliehavn tæt på den finske grænse.
Anslaget kommer efter en februar måned, hvor det rent faktisk lykkedes Ukraine at erobre russisk territorium.
»Der er intet, der indikerer, at Rusland er i stand til at bryde igennem fronten,« siger Anders Puck Nielsen, der er militærekspert ved Forsvarsakademiet.
Han fortæller, at Rusland og dets præsident, Vladmir Putin, har indledt en forårsoffensiv.
»Det sker efter et par måneder over vinteren, hvor de ikke rigtigt har angrebet. Og så kommer det ovenpå en februar, hvor Ukraine faktisk har erobret territorium tilbage fra russerne,« siger Anders Puck Nielsen.
Lige nu foregår krigen i Ukraine på flere fronter.
Med målrettede angreb forsøger Ukraine blandt andet at knuse den russiske olieproduktion, som bruges til at finansiere krigen.
Så sent som i weekenden ramte Ukraine som nævnt den russiske havn ved Primorsk med 400 ‘selvmordsdroner’. Primorsk ligger ud til Østersøen og er Ruslands største havn for udskibning af olie.
Omvendt sender Rusland missiler og droner i retning af ukrainske byer for at ødelægge den ukrainske energiforsyning og stresse den ukrainske befolkning. Det har den konsekvens, at civile ukrainere fryser om vinteren i huse og lejligheder og i øvrigt risikerer at blive slået ihjel af missiler eller droner.
Og så er der selve fronten.
Fortællingen om den russiske fremgang på slagmarken er ifølge Anders Puck Nielsen en sandhed med modifikationer.
Den anerkendte tænketank ‘The Institute for The Study of War’ (ISW) har opgjort, hvor meget ukrainsk territorium russerne reelt har erobret i den mere end fire år lange krig.
I marts 2022, kort efter fuldskala-invasionen, havde Rusland erobret 27 procent af det ukrainske territorium. Inklusive halvøen Krim, som Rusland stjal i 2014, da Putin sendte ‘små grønne mænd’ ind over grænsen.
Så kom den ukrainske modoffensiv i efteråret 2022, som betød, at den russiske andel af det ukrainske territorium røg ned på 18 procent i november 2022.
Og siden er det lykkedes Rusland at erobre 1,5 procent yderligere af det ukrainske territorium, så landet nu samlet set har erobret 19,4 procent af Ukraine. Det har kostet store russiske tab.
Ifølge ISW havde Rusland mistet 1,2 millioner soldater i Ukraine ved indgangen til 2026. De er enten døde, sårede eller savnede.
»Vi er i en situation, hvor Rusland er begyndt at have svært ved at rekruttere nye soldater. De kan simpelthen ikke erstatte de soldater, som dør eller bliver sårede. Så der er også en begrænsning for Rusland, sådan som krigen har udviklet sig,« siger Anders Puck Nielsen.
Han fortæller, at de russiske fremrykninger forhindres af dronernes indtog på slagmarken.
»Dronerne favoriserer den part, der forsvarer. Og Ukraine har fået en stor droneproduktion, som gør, at de kan holde russerne fra for alvor at rykke frem langs den enorme frontlinje,« siger Anders Puck Nielsen.
Mens Rusland i stigende grad har svært ved at rekruttere soldater, har Ukraine en anden akut hovedpine. Nemlig at USA sammen med Israel har indledt en krig mod Iran.
Når USA bruger våbnene i krigen mod Iran, kan de ikke sendes til Ukraine.
Ukraine modtager udelukkende amerikanske våben, fordi de europæiske lande betaler for dem.
Og det er ifølge Anders Puck Nielsen et sårbart punkt for Ukraine.
»Hvis de europæiske lande stopper med at sende penge til Ukraine og vælger at engagere sig i mere i Mellemøsten i stedet for, kan det blive en udfordring for Ukraine. For selvom landet har oparbejdet en effektiv forsvarsindustri, er det meget afhængig af europæisk økonomisk hjælp,« siger han.
»Og så er der også visse typer af våben, for eksempel luftforsvarssystemer, hvor Ukraine er afhængig af amerikanske våben.«