Stik imod alle eksperters forudsigelser har hus- og lejlighedspriserne sat kurs mod himlen trods coronanedlukning, massefyringer og hæmmende restriktioner.
Huspriserne fortsatte med at stige i juli efter et mindre dyk under nedlukningen i marts, og både hus- og lejlighedspriser er nu tilbage på rekordniveau.
»Man må bare sige, at udviklingen har overrasket mange økonomer. Der plejer at være en tæt sammenhæng mellem udviklingen på arbejdsmarkedet og boligmarkedet. Det har der ikke været under coronakrisen,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea, og tilføjer:
»Mange har brugt krisen til revurdere deres boligsituation og så købt ny bolig, og det har sammen med de meget lave renter presset priserne op.«
En gennemsnitlig husejer har alene siden slutningen af februar sat pæne 63.000 kroner ind på friværdikontoen, viser Nordeas beregninger.
Og ser man på det seneste år, er prisstigningerne endnu højere.
Tip os: Bor du i et område med store prisstigninger, og overvejer du at indkassere gevinsten med et salg, så skriv til journalist Thomas Ambrosius på tham@bt.dk
Huse er fra juli 2019 til juli i år steget med 4,2 procent, mens priserne på ejerlejligheder er steget solide 6,7 procent det seneste år, viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik.
De gennemsnitlige stigninger dækker dog over meget store regionale forskelle, viser tal, som Boligsiden.dk har trukket for B.T.
Det er især husejerne i hovedstadsområdet, der det seneste år har sovet sig til store gevinster.
Samtlige kommuner i top-10 ligger nemlig i hovedstadsområdet, og især husejerne i Vallensbæk Kommune kan lade champagnepropperne springe.
Her har en gennemsnitlig husejer med et hus på 140 kvadratmeter nemlig lagt hele 478.000 skattefri kroner oven i friværdien, mens en husejer i Københavns Kommune har stoppet knap 300.000 friværdi-kroner i pudevåret.
»Videnjobbene ligger i de store byer, og hovedstadsområdet er i den sammenhæng én stor by. Det tiltrækker folk med mellemlange og lange uddannelser, som har mulighed for at betale en høj pris for deres bolig, og så er renten fortsat meget lav. Det presser priserne op,« siger Lise Nytoft Bergmann.
De voldsomme prisstigninger giver gode muligheder for at udnytte friværdien, påpeger hun:
»Det kan eksempelvis være en god ide at lave et tillægslån til et nyt tag eller andre energirenoveringer af boligen, som både giver en besparelse på energiregningen og dermed tjener sig selv hjem og samtidig øger boligens værdi.«
Det kan også være en fordel af låne i huset til at betale dyrere gæld ud med, for eksempel hvis man har et boligbanklån, der har en noget højere rente end et realkreditlån.
Drømmer man om ny bil, kan det også være billigere at låne til den i huset, frem for at tage et billån i banken eller hos bilforhandleren.
Men man behøver ikke tære på friværdien for at udnytte prisstigningerne.
Sidder man i dag med et realkreditlån med afdrag, kan man nemlig også vælge at bruge den økonomiske polstring, som den øgede friværdien har givet, til at vælge et lån med afdragsfrihed i for eksempel 10 år.
»Så trækker man ikke penge ud af friværdien, men får flere penge mellem hænderne til hverdag. Det kan for eksempel være relevant for børnefamilier, der har haft nogle hårde økonomiske år, men som nu har muligheden for at få råd til lidt ekstra i hverdagen.«
Både Nationalbanken, regeringen og store banker som Nordea og Danske Bank forventer, at boligpriserne vil fortsætte med at stige næste år.
Træerne vokser dog ikke ind i bolig-himlen i alle dele af landet. I flere udkantskommuner er priserne faldet.
Værst ser det ud på Morsø, der det seneste år har måttet skære hele 176.000 kroner af værdien af et gennemsnitligt hus.
Den udviklingen bliver vanskelig at vende, siger Lise Nytoft Bergmann.
»Det er svært at holde på de unge mennesker i de her områder. Fraflytningen betyder, at efterspørgslen på boliger er faldende, og så følger priserne med ned.«
