Mange børnefamilier vil kunne nikke genkendende til, at man i de første år som boligejer lever på en sten. Hver en krone vendes.

Når renter og afdrag på realkreditlånet, betaling for vuggestue og børnehave og andre faste udgifter er betalt, er der i mange børnefamilier ikke meget tilbage til det sjove.

Men opturen på boligmarkedet og boomet i friværdierne i murstenene giver familierne gode muligheder for at forsøde tilværelsen med flere tusinde kroner ekstra til forbrug om måneden – vel at mærke uden at tære på friværdien i boligen.

»Familiernes økonomi er blevet bedre polstret med stigningerne i friværdierne, og det giver altså nogle muligheder for at lade friværdierne komme ud at arbejde,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea. Foto: Pressefoto
Vis mere

Finten er at bruge den økonomiske polstring, som de solide stigninger i friværdierne har lagt under familiernes økonomi, til at omlægge sit realkreditlån fra et lån med afdrag til et lån uden afdrag.

Det betyder selvsagt, at man ikke længere afdrager gæld i sin bolig, men når huset er steget i værdi, fylder den gamle gæld relativt mindre, selv om man sætter afdragene på pause.

Og det giver altså mulighed for at trække et anseeligt beløb ud til forbrug, viser beregninger, som Nordea har foretaget for B.T.:

Sidder man i dag med et fastforrentet realkreditlån med afdrag og en rente på en procent og omlægger det til samme låntype uden afdrag, frigiver det hele 2.190 kroner om måneden pr. lånte million.

Bor man i et dyrere hus med et realkreditlån på tre millioner kroner, vil man altså kunne frigive ca. 6.600 kroner om måneden svarende til knap 80.000 kroner om året.

»Låneomlægningen kan for eksempel være en god mulighed for familier med store engangsudgifter til eksempelvis konfirmationer og efterskoleophold, som hurtigt kan koste 80.000-110.000 kroner for et år,« siger Lise Nytoft Bergmann.

De boligejere, der købte bolig for fem år siden og finansierede huset med et såkaldt F5-lån med afdrag – altså et flekslån, hvor lånet får ny rente hvert femte år – har mulighed for at trække endnu flere penge ud til forbrug.

Hvis de i forbindelse med rentefornyelsen til januar 2021 vælger at omlægge lånet til et tilsvarende F5-lån uden afdrag, vil familien for hver lånte million få hele 3.390 kroner ud til sig selv om måneden.

Stigende friværdier kan omsættes til rede penge med et afdragsfrit lån.
Stigende friværdier kan omsættes til rede penge med et afdragsfrit lån. Foto: Tobias Kobborg
Vis mere

Er gælden i huset på tre millioner kroner, vil familien få hele 122.000 kroner mere til at forsøde tilværelsen med om året.

Det store beløb skyldes ikke blot ændringen fra lån med afdrag til lån uden afdrag, men også at renten på F5-lån er faldet fra +0,81 i januar 2016 til nu minus 0,19.

»Boligejere med et F5-lån vil altså også få en stor månedlig besparelse, selv om de ikke omlægger fra et lån med afdrag til et afdragsfrit lån, da der er tale om et massivt fald i renten,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Nærmer man sig pensionsalderen, kan det også være en fordel at omlægge fra et lån med afdrag til et afdragsfrit lån og så skyde besparelsen ind på en pensionsopsparing med skattefradrag.

»Men det er lidt mere spekulativt, så her skal man sørge for at få noget formuerådgivning,« påpeger Lise Nytoft Bergmann.

Huse er fra juli 2019 til juli i år steget med 4,2 procent, mens priserne på ejerlejligheder er steget solide 6,7 procent det seneste år, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Det har sendt friværdierne mod rekordhøjder trods coronakrisen.

Navnlig i hovedstadsområdet er friværdierne steget, med husejerne i Vallensbæk Kommune som de helt store vindere på boligmarkedet.

Her har ejerne af et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter sovet sig til hele 478.000 skattefri friværdi-kroner det seneste år, mens husejerne i Københavns Kommune har kunnet sy knap 300.000 kroner ind i pudevåret, viser tal, som Boligsiden.dk har trukket for B.T.