Kan man gradbøje seksuelle krænkelser?
Ja, mener Kristian Ditlev Jensen, der er præst, debattør og forfatter, og som barn selv blev udsat for seksuelle krænkelser.
Han kalder det en hån, at en hånd på låret eller et klem i ballen nu bliver slået i hartkorn med 'rigtige og alvorlige' seksuelle overgreb.
Desuden mener han ikke, at det er op til den krænkede selv at bestemme, om en krænkelse har fundet sted eller ej. Kenneth Reinicke, der er lektor på Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC, er ikke enig.
Debatten, som Kristian Ditlev Jensen samt andre vægtige meningsdannere som eksempelvis chefredaktøren på Århus Stiftstidende, Jan Schouby, har sat gang i, kommer i kølvandet på sexismesagerne hos Det Radikale Venstre.
Her er to kvindelige medlemmer af folketingsgruppen, Lotte Rod og Katrine Robsøe, stået frem og fortalt, at de er blevet krænket af forhenværende leder Morten Østergaard.
Deres fortælling fik tirsdag Kristian Ditlev Jensen til tasterne, og i et opslag på sin Facebook-profil startede han:
'Nu kan det simpelthen være nok.'
Herefter tordnede han mod 'diverse højtuddannede, velbeslåede middelklassekvinder', der 'i disse dage koketterer med at være 'seksuelt krænkede' over noget, man aldrig – hvis man ellers er ved sine fulde fem – kan kalde for andet og mere end upassende tilnærmelser'.
Nogle passager længere nede navngav han Katrine Robsøe og postede samtidig et billede, hvor hun og Morten Østergaard sidder i 'kælen omfavnelse', som han skriver.
Et billede, der er taget i 2016 – et år efter hun ifølge egne oplysninger blev krænket af ham i 2015.
Over for B.T. uddyber Kristian Ditlev Jensen sine synspunkter:
»Min kritik går på, at man føler sig krænket. Tidligere var krænkelser reserveret til seksualforbrydelser eller noget andet, der har en juridisk substans. Og man kan jo melde folk til politiet, hvis man bliver voldtaget eller udsat for sexchikane, som i øvrigt er temmelig ulovligt. Og det er jo ikke sket her,« siger han og fortsætter:
»Hvis man ikke synes, det er vigtigt nok til at melde det til politiet eller vigtigt nok til, at partiet håndterer det, som sexchikane skal håndteres, er det nok ikke så slemt.«
Men Katrine Robsøe gik jo til De Radikales sekretariatsledelse, som i fortrolighed påtalte det over for Morten Østergaard?
»Ja, og der må man bare sige, at det, det handler om her, er hykleri. At man siger, at man er blevet krænket og har meldt noget til en ledelse, men så åbenbart ikke er blevet krænket mere, end at man et år senere poserer – for at sige det ligeud – med den, der skulle være gerningsmanden.«
»Der er måske sket en moralsk forbrydelse, en akavet tilnærmelse, men der er jo ikke tale om krænkelse. Jeg synes, det er at nasse på den sympati, som burde tilfalde rigtige ofre for seksualforbrydelser, når man går ud og siger, at den her slags fejltrin er krænkelser.«
Men kan man graduere krænkelser, som du gør her? Er det ikke op til den enkelte – her Katrine Robsøe, som føler sig krænket – at vurdere, om der er tale om en krænkelse eller ej?
»Nej, det er jeg meget uenig i. Følelsesmæssigt kan man selv vurdere det, og hvis man har fået en hånd på låret, må man jo melde det som sexchikane til politiet.«
Så det, du mener, er, at man kan ikke gå ud offentligt og sige, at man er blevet krænket, hvis man ikke samtidig melder det til politiet.
»Nej, det står i injurielovgivningen. Men det er tendensen lige nu, og jeg synes, det er meget principielt og ekstremt vigtigt.«
»Min bror begik selvmord, fordi han blev udsat for seksuelle overgreb. Folk, der som følge af krænkelserne bliver syge, alkoholikere, narkomaner. De har, synes jeg, brug for samfundets sympati, støtte og hjælp.«
»Jeg synes simpelthen, det er groft at kalde sig krænket i den sammenhæng.«
Kristian Ditlev Jensens opslag på Facebook har fået flere end 750 kommentarer og er blevet delt 4.200 gange.
Skyldig i 'victim blaming'?
Hovedparten af kommentarerne bakker op om præstens synspunkt, mens få rejser kontraspørgsmålet, om han ikke gør sig skyldig i 'victim blaming' og negligerer Katrine Robsøe og hendes følelse af, at hun er blevet udsat for en krænkelse.
Lektor på Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC Kenneth Reinicke medgiver, at diskussionen er kompleks, og at en graduering af krænkelser eller uønsket seksuel opmærksomhed kan synes ligefor.
Dog deler han ikke Kristian Ditlev Jensens opfattelse af, at det ikke er op til den krænkede selv at bestemme, beslutte eller vurdere, om denne er blevet krænket eller ej. Det er det, siger han:
»Det er vigtigt, at man accepterer andres følelser, og derfor må det også være op til den enkelte at vurdere, om der har fundet en krænkelse sted. Samtidig er det vigtigt, at der bliver skabt en kultur, hvor vi tør sige det og fortælle højt om det, så vi også kan lære af det,« siger Kenneth Reinicke og fortsætter:
»Men jeg kan godt forstå, at Kristian Ditlev, som selv er blevet udsat for seksuelle overgreb, tænker: 'Come on. Det er ikke en krænkelse'. Men om end hun nok ikke bliver lige så traumatiseret som et syvårigt barn, der bliver penetreret af en voksen, kan det jo godt føles som et overgreb. Og jeg synes derfor stadigvæk, at Katrine Robsøe er i sin gode ret til at sige: 'Jeg er blevet krænket'«
B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Katrine Robsøe.
Dog skrev hun mandag på Facebook om sit og Morten Østergaards forhold:
»Morten og jeg kom videre. Vi har haft et godt samarbejde, og han har også for mig været en god politisk sparringspartner.«
