Bekymringer, spekulationer og kroniske smerter. Det er hverdagen for 36-årige Rikke-Marie Jacobsen, der venter på en udredning for sklerose – og det kommer hun til at vente længe på. Hun har netop fået en tid i januar 2024.
Sagen om Rikke-Marie Jacobsen, der har fået en tid til scanning 2,5 år efter, hun første gang gik til læge med sine smerter, vækker forargelse blandt sundhedsordførerne på Christiansborg.
»Det er horribelt, og det er på ingen måde acceptabelt. Vi har en behandlingsgaranti på 30 dage, så det er fuldstændig vildt, man skal ikke gå og vente i flere år. Det, synes jeg, godt nok er trist,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Han bakkes op af sin Folketingskollega Susanne Zimmer, der er sundhedsordfører for Frie Grønne.
»Det er helt uacceptabelt med 2,5 års ventetid. I den tid kan sygdommen udvikle sig hurtigere, end den havde behøvet, hvis Rikke-Marie var blevet udredt og kommet i behandling. Desuden er det et stort psykisk pres, som kunne være mindsket,« siger hun og tilføjer:
»Behandlingsgarantien har ingen værdi, når patienter skal vente så længe.«
Men det er ikke kun scanningen på Skejby, Rikke-Marie Jacobsen skal vente på. Hun har nemlig henvendt sig til Patientkontoret for at blive henvist til et privathospital eller et andet hospital med kortere ventetid, som hun har ret til ifølge behandlingsgarantien.
Men også der er der ventetid. Rikke-Marie Jacobsen skal vente yderligere 3-4 uger på at få kontakt til Patientkontoret.
Og det er slet ikke godt nok, mener sundhedsordfører for De Konservative, Per Larsen.
Han kalder ventetiderne på hospitalet »absurde.« Han mener dog ikke, det er det største problem – hvis ellers borgeren hurtigt fik pengene med sig og kunne vælge et privathospital. For det må ikke tage tre-fire uger at få svar fra Patientkonoret i sådan en sag, mener han.
»Det er fuldstændig uacceptabelt. Det kan have fatale konsekvenser med den ventetid, som i forvejen er lang nok, når man venter på at blive scannet. Der er ingen undskyldninger for det, de sager skal ekspederes hurtigt. Det er vi nødt til at få kigget på,« siger han og afslutter:
»Vi har på mange måder et presset sundhedsvæsen, men lige nøjagtig Patientkontoret kan vi ikke acceptere har så lange ventetider.«
Kitt Pedersen, der er vicekontorchef ved Patientkontoret forklarer, at den lange ventetid skyldes et efterslæb efter både corona og sygeplejerskestrejken.
»Kort fortalt er det et udtryk for et enormt presset sundhedsvæsen. Der er 70 tusinde udsatte behandlinger, som vi bliver presset af lige nu. Der er flere behandlinger, der skal laves, end der er hænder til. Og når både det offentlige og det private er presset, så bliver vi også presset,« siger hun.
Hos Socialdemokratet kalder de situationen for ulykkelig.
»Det er dybt ulykkeligt med de lange ventelister, vi desværre hører om på nogle områder. Vores sundhedsvæsen er presset på kapaciteten flere steder – både på grund af pukler efter corona, og fordi der mangler personale,« fortæller sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff og tilføjer:
»Derfor har regeringen aftalt en fælles ambition med regionerne om, at puklerne skal væk i løbet af 2022. Regeringen kompenserer regionerne, som det også har været tilfældet tidligere i coronaepidemien.«
Han oplyser samtidig, at der er nedsat en kommission, der skal komme med forslag til, hvordan der kommer hænder nok i sundhedsvæsnet fremover.
Det er Region Midtjylland, der har ansvaret for de midtjyske hospitaler og Patientkontoret. Formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Purnima Erichsen erkender, at det ikke er godt nok.
»Det er ikke tilfredsstillende, og jeg kan godt forstå bekymringen ved patienterne. Jeg er selv meget optaget af ventetiden på Patientkontoret, og jeg ser frem til at følge det tæt,« siger hun.
Hun fortæller, der er indgået samarbejder med to privathospitaler, der kan afhjælpe ventetiden til scanningen på kort sigt, og man vil også gøre mere for at ansætte og fastholde medarbejderne. Der er desuden ansat flere medarbejdere på Patientkontoret for at nedbringe ventetiden.
