Er det i orden, at nogle patienter får mulighed for at tilkøbe ekstra services hos egen læge? Det mener flere politikere er problematisk.
»Det er helt på månen, hvis vi får skabt mere ulighed med brugerbetaling med en særlig premium-ordning hos lægen. Hvis der er et behov, skal vi forsøge at få det dækket. Men man gør det ikke ved at lave særtilbud til de bedst stillede. Det vil vi ikke acceptere,« siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF).
Udtalelsen kommer i kølvandet på en artikel bragt i B.T. tirsdag omhandlende en læge i Christiansfeld i Sydjylland, der tilbyder en såkaldt premium-ordning til patienter, der måtte være interesserede i at tilkøbe ekstra services.
Det kan f.eks. være mulighed for at få taget blodprøver og hjertediagrammer derhjemme eller at blive vaccineret samme dag, som man bestiller tid. Ydelsen koster 799 kr. og er et engangsbeløb.
»Min grundlæggende tanke er, at jeg vil give det optimale produkt til folk, der har en travl hverdag. Jeg vil prøve så vidt muligt, at de ikke skal bruge tid på at navigere rundt i sundhedssystemet, for det kan være fuldstændig håbløst i dagens Danmark,« sagde Hung Le, der er praktiserende læge i Christiansfeld, til Jyske Vestkysten, tirsdag.
Han har ikke ønsket at uddybe sine kommentarer over for B.T.
Kirsten Normann Andersen er ikke den eneste politiker, der er bekymret for mere stigende ulighed i sundhedssystemet. Også Karina Adsbøl (DF), medlem af sundhedsudvalget, råber vagt i gevær:
»Vi er bekymrede for, at man skaber et A- og et B-hold. Vi er f.eks. ikke tilhængere af, at et hjertediagram bør være omfattet af en premium-ordning. Man kan jo sagtens ophøje sin service inden for de rammer, man har, uden at tage brugerbetaling for det. Det forstår jeg ikke, han ikke gør,« siger politikeren.
Sundhedsordfører Jane Heitmann (V) bakker op:
»Jeg bliver bekymret for den slags ordninger, fordi man måske vil prioritere en bestemt type mennesker over nogle andre. Jeg håber, at man i regionerne har godt styr på de praktiserende læger, og at man følger den slags meget nøje,« siger hun.
B.T. har spurgt Danske Regioner, der er de praktiserende lægers arbejdsgiver, hvorvidt premium-ordningen overhovedet er lovlig. Ifølge dem er ordningen uproblematisk:
'Lægen må ikke tage offentlig betaling for en konsultation og privat betaling for en hjemmekonsultation. Men der er situationer, hvor det er okay, at lægen opkræver/får privat betaling fra en tilmeldt patient, f.eks. i form af en abonnementsordning. Det gælder ydelser, som ikke vedrører sygdomsdiagnostik/-behandling, f.eks. rejsevaccinationer eller generelle helbredsundersøgelser,' oplyser regionerne i et skriftligt svar.
Det er da heller ikke alle politikere, der mener, det er en dårlig ide med en premium-ordning.
Sundhedsordfører fra Liberal Alliance May-Britt Kattrup synes, betalingsproduktet er i orden:
»Der er jo ikke nogen, som stilles dårligere i dag. Vi skal have fri og lige adgang til sundhedsvæsenets basale ydelser, og det har vi. Hvis nogen så ønsker at købe mere, er det i orden, så længe det ikke er på bekostning af andre. Faktisk kan disse 'betalingsprodukter' gavne alle,« siger hun.
Politikeren påpeger, hvordan formand for Praktiserende Lægers organisation Christian Freitag tirsdag i B.T. erkendte, ’at der i det offentlige system er plads til forbedringer’.
Han forudså samtidig, at der i fremtiden vil komme flere betalingsprodukter, hvis ikke lægerne gør det bedre:
»Christian Freitag tager det som en opfordring til lægerne og regionerne om at tage sig sammen og lave bedre tilbud. Det er godt og sundt. Det viser, at konkurrencen fra ekstra ydelser med egenbetaling styrker kvaliteten i de offentligt betalte ydelser,« siger May-Britt Kattrup.
Karina Adsbøl (DF) og Kirsten Normann (SF) har på baggrund af artiklen i B.T. stillet spørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) for at finde ud af, hvor udbredt betalingsinitiativer blandt praktiserende læger er.
Det sker med henblik på at få nogle 'klare retningslinjer på området'.
