Rasmus Elkjær Larsen fik sig noget af en forskrækkelse, da han en sen efterårsaften i 2018 parkerede sin Skoda Superb hjemme ved boligen efter et byrådsmøde.
Fem bolte sad løs på det ene hjul. Så løs, at han let kunne skrue dem af med hænderne.
»De hang kun på med det yderste af neglene.«
Han har været byrådspolitiker i Aabenraa Kommune siden starten af 2018. Den aften var han til byrådsmøde, men havde parkeret sin bil et andet sted, end han plejede, da parkeringspladsen var helt fyldt op.
På turen hjem, der blot var tre kilometer lang, bed han mærke i, at noget var helt galt. Bilen spruttede med heftige 'klong'-lyde, men da turen hjem ikke tog mere end et par minutter, ventede han med at tjekke op på det, til han var hjemme.
Her gik det op for ham, hvor galt det kunne være gået. Havde turen ikke været så kort, var hjulet formentlig faldet af.
Han var i chok. Og kunne blot gruble over, hvordan det var sket.
Få dage forinden havde han fået skiftet dækkene, så de var klar til vinteren.
Det fik mig til at tænke over, om det overhovedet var en god ting at være i politik
Men han havde allerede kørt flere hundrede kilometer i bilen siden da, så han er overbevist om, at det ikke var mekanikerne fra autoværkstedets skyld.
Der måtte være tale om hærværk. Men hvem kunne finde på at udsætte andre for sådan en fare? Og hvorfor?
Sagen blev politianmeldt, men politiet måtte ret hurtigt konstatere, at det ville blive meget vanskeligt at finde gerningsmændene.
Og tilbage i Rasmus Elkjær Larsen sad nu en frygt for, at noget lignende kunne ske igen.
»Jeg udviklede paranoia i en periode. Jeg spekulerede i, hvem der havde gjort det, og hvorfor de havde gjort det. Jeg tog mine forholdsregler og tjekkede hjulene, hver gang jeg var ude at køre. Der gik noget tid, inden hverdagen kom tilbage.«
Paranoiaen fik så meget tag i ham, at han i en kort periode overvejede, om han skulle skifte karriere:
»Det fik mig til at tænke over, om det overhovedet var en god ting at være i politik. Jeg havde et godt liv med et meningsfyldt arbejde som præst inden. Hvis det kan sætte sådanne følelser i kog hos folk, er det så overhovedet det værd?«
Han blev dog ret hurtigt afklaret med, at der ikke var nogen grund til at ændre spor. Hvis nogen handler udemokratisk, så vil han løse det demokratisk, som han udtrykker det.
»Men jeg kunne godt have tænkt mig at have reageret mere heroisk end at blive slået ud af det.«
Det var også blot spekulation i motiver. For efter at have reflekteret nærmere over det tror han, at der lige så vel kan have været tale om drengestreger, hvor hans bil tilfældigt blev udvalgt som den, der skulle skrues på.
Derfor har han nu accepteret, at det både kan have været personligt i kraft af hans offentlige virke, men at han også bare kan have været uheldig.
Selvom det skete for snart tre år siden, er han først stået frem nu. Først i JydskeVestkysten, og nu har han også talt med B.T. Dengang ønskede han nemlig ikke, at de, som havde gjort det, fik en følelse af, at det havde ramt ham. Og ej heller, at andre skulle få lignende ideer:
»Terror i lille skala virker jo, og det ville jeg ikke have, at det skulle.«
I dag er paranoiaen væk. Også selvom hans Skoda Superb med den personlige nummerplade måske vækker opmærksomhed. Men oplevelsen sidder fortsat i ham:
»Hvis jeg er til arrangementer ved steder, som jeg ikke har været før, så tjekker jeg helt intuitivt efter.«
