Midt- og Vestsjællands Politi advarer om en mand, som ringer og udgiver sig for at være polititbetjent.
Nummeret, der bliver ringet fra, er faktisk Midt- og Vestsjælland Politis rigtige nummer, men det er altså blevet hacket. Politiet blev opmærksomme på det, da flere borgere ringede og anmeldte oplevelser med manden.
Den falske politibetjent ringer, og beder borgere om at oplyse personlige oplysninger.
Manden påstår, at vedkommende har oprettet et lån eller overført et større pengebeløb, som skal godkendes.
Politiet råder folk til at afbryde opkaldet, hvis der opstår tvivl om hvorvidt, at det er ægte.
Derefter kan man kontakte den politikreds, som den falske ”politimand” oplyser at være fra, for at få af- eller bekræftet, om omkaldet er ægte.
Politiet er bekendt med flere programmer til mobiltelefoner, som kan programmeres til at ringe fra et selvvalgt nummer.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de foreløbige undersøgelser af de seneste opkald tyder på, at opkaldene kom fra en person, som anvendte et taletidskort uden personligt registrerede brugeroplysninger.


