Duften af lunkne madpakker og tavlekridt hang tungt i luften, mens Pernilles klasselærer spurgte eleverne, hvor mange børn de ville have, når de blev voksne.

Pernille gik i 4. klasse. Det er mange år siden, men hun husker det stadig tydeligt. Hvordan hendes klassekammerater en efter en fortalte, at de ville have to, tre eller fire børn.

Indtil en pige sagde, at hun slet ikke ville have nogen.

»Og så blev der bare helt stille i klassen. Alle kiggede underligt på hende. Jeg frøs og turde ikke sige, at jeg havde det på samme måde, fordi jeg kunne se, hvad man blev mødt med,« fortæller den i dag 33-årige Pernille Kofod Hansen, der blev steriliseret for tre år siden.

Følelsen, hun som lille pige sad med den dag i 4. klasse, blev meget sigende for, hvad hun skulle igennem de kommende år. Følelsen af at være forkert, fordi hun ikke ville have børn, forfulgte hende.

Flere og flere kvinder vælger et liv med børn fra. Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske kvinder i gennemsnit fødte 1,67 levende børn i 2020. Og det er fjerde år i træk, at det tal falder.

B.T. sætter i en serie fokus på kvinderne, der vælger børn fra og de konsekvenser og fordomme, de møder på grund af deres valg.

Pernille Kofod Hansen fortæller om en dag på arbejdet i 2015, hvor hun spiste frokost med en mandlig kollega, der i en sætning henkastet sagde: 'Når du en dag får børn…'

Pernille frøs igen.

Men den her gang sagde hun noget:

»Jeg sagde: 'Hvordan ved du, at jeg skal have børn?' Og han fastholdt, at 'når du får børn...' Jeg sagde, at jeg ikke skulle have børn, fordi jeg ikke havde lyst,« fortæller hun og fortsætter:

»Han spurgte: 'Hvordan ved du, at du ikke har lyst, når du ikke har prøvet det?' Jeg sagde: 'Jamen, hvordan ved man, om man er homoseksuel? Det er en følelse indeni, og den mavefornemmelse skal man jo gå efter',« husker hun, at hun svarede.

Hun var glad for, at hun turde sige noget og stå ved sig selv, men hun blev ikke mødt af nogen form for forståelse fra kollegaen, siger hun:

»Efter det ville han ikke snakke med mig og prøvede at undgå mig.«

Pernille fortæller, at hun på trods af folks fordømmelse gennem hele sin ungdom holdt fast i, at hun ikke ville have børn.

»Den primære grund er bare en dyb følelse af ikke at have lyst. Men jeg kan sagtens komme med masser af argumenter for, hvorfor jeg synes, det er det rigtige for mig,« siger hun og fortsætter:

»Den livsstil, jeg har, ville det være decideret synd at bringe børn ind i. Siden studietiden har jeg levet en meget turbulent, stressende og omskiftelig tilværelse med meget usikkerhed og dårlig økonomi.«

Som 25-årig spurgte hun sin læge, om hun kunne blive steriliseret. I de år, hvor hun havde været seksuelt aktiv, havde hun nemlig følt en decideret angst for at blive gravid.

»Jeg har ikke kunnet sætte ord på det, før jeg hørte en podcast, der hed 'Soft spot', hvor de snakkede om det. Og det var lige præcis sådan, jeg havde det og havde haft det, siden jeg var 15.«

Der skulle dog gå fem år, før hendes læge ville godkende hende til at blive steriliseret. Ligesom de mange andre mennesker i hendes liv tænkte lægen nemlig også, at hun var for ung til at vide, at hun ikke ville have børn.

Men det ville hun virkelig ikke. Og det vil hun stadig ikke. Hun håber, at fremtidige kollegaer og mennesker på hendes vej vil acceptere og respektere det.

Pernille Kofod Hansen understreger, hvorfor det er vigtigt for hende at stå frem i denne artikel:

»Jeg bærer ikke nag, dømmer eller ønsker, nogen skal klynges op, men jeg synes, det er vigtigt at kunne tale om et tabu. At det er vigtigt at forstå, at dét at vælge børn til ikke er det rigtige for alle.«