30-årige Pernille Severinsen var på vej til fosterscanning forrige uge, og da hun kørte ind på en tankstation for at fylde benzin på bilen, fik hun et chok:

»Der kom en dame hen til mig, som var fuldstændig oprevet.«

»Hun spurgte, hvordan jeg overhovedet kunne få mig selv til at gå ud, når jeg var gravid, og om ikke jeg var klar over, hvad der skete ude i verden,« fortæller Pernille Severinsen.

Og den unge kommende mor er langtfra den eneste, der i disse uger oplever, hvor hurtige folk er til at pege fingre ad hinanden og dømme andres adfærd.

Hvorfor denne form for social udskamning og selvjustits netop hersker nu, er der en helt særlig grund til. Det fortæller professor i filosofi ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks mere om senere i artiklen.

30-årige Pernille Severinsen
30-årige Pernille Severinsen
Vis mere

Først tilbage til Pernille Severinsen, der stod dér helt mundlam med benzinpumpen i hånden. Og damen foran hende var tilsyneladende ikke færdig med at fortælle hende, at det var forkert, hun havde bevæget sig ud, når hun var gravid.

»Hun sagde, at jeg tydeligvis var så ligeglad med mit barn, at jeg lige så godt kunne gå ind og købe en Redbull og en pakke smøger. Jeg var i chok og blev mega rasende på grund af den måde, hun kom hen og henvendte sig til mig på. Hun var fuldstændig opfarende,« siger Pernille Severinsen, der ikke bevæger sig ud, medmindre det er nødvendigt:

»Jeg har været i fertilitetsbehandling, så jeg bliver fulgt ekstra meget. Og jeg var egentlig gravid med tvillinger, men har mistet den ene. Så der er flere grunde til, at jeg ikke bare lige kan blive hjemme,« siger hun

Hun ville ønske, at alle blot ville passe sig selv, for man kan ikke vide, hvilken grund folk har til at gøre, som de gør.

Og det er ikke kun, når Pernille Severinsen bevæger sig uden for sin dør, at hun oplever, hvor travlt folk har med hinanden.

»Jeg kan i hvert fald bare se på de sociale medier såvel som i virkeligheden, at folk har nogle grove tendenser til at irettesætte andre,« fortæller hun.

Hun kan godt forstå, at folk er bange for at blive smittet med coronavirus, men det er tonen og måden, bekymringen bliver udtrykt på, som den er helt gal med ifølge hende.

»Jeg kan ikke forstå, at folk skal irettesætte andre på den måde. At man henvender sig så aggressivt til andre, det forstår jeg ikke,« siger hun og fortsætter:

»Jeg synes, det er fair nok at være bekymret, men så kan man sige det på en pæn måde.«

Og hun oplevede da også et eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre, da hun var oppe at handle forleden dag.

»Der stod en ældre dame, som der var en, der kom for tæt på. Så sagde den ældre dame til hende, at hun var rigtig bekymret, og om hun var sød at træde et skridt væk. Det synes jeg er en fair måde at håndtere det på,« siger Pernille Severinsen.

Ifølge Vincent F. Hendricks, der er professor i filosofi ved Københavns Universitet, hænger folks tendens til at pege fingre ad andre sammen med, at vi står midt i en krisetid, og at folk både er bekymrede for deres eget helbred og fremtid:

Vincent F. Hendricks er dr. phil., ph.d. og professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier sponsoreret af Carlsbergfondet.
Vincent F. Hendricks er dr. phil., ph.d. og professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier sponsoreret af Carlsbergfondet. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

»Så er det ikke så usædvanligt, at man også begynder at bekymre sig om, hvad naboen gør. I succestider bekymrer man sig mest om, hvad man selv gør – men i krisetider, som er kollektive, der begynder man at bekymre sig om, hvad naboen gør,« siger han og fortsætter:

»Det er heller ikke usædvanligt at se i krisetider, at man får noget, der kan minde om en folkedomstol eller generel selvtægt.«

Ifølge professoren har man set eksempler på det før i krisetider, hvor folk begynder at angive eller sanktionere de mennesker, der ikke lever op til samfundspagten.

»Det ser man for eksempel i økonomiske nedgangstider, hvor folk begynder at melde naboen for socialt bedrageri, eller hvad det nu kunne være,« siger Vincent F. Hendricks.

Han fortæller, at de sociale sanktioner godt kan fungere, hvis de bliver udført ordentligt.

»Så længe det er for at nå hen mod et fælles mål, hvorom det gælder, at man ikke kommer til at stigmatisere eller nedgøre andre i den proces, så kan sociale sanktioner sådan set være udmærket,« siger professoren og afslutter:

»Problemet er, hvis det begynder at ligne udskamning.«

»Så tjener det jo ikke det formål, at vi skal holde sammen. Tværtimod har det den omvendte funktion, at nogle føler sig udenfor eller anklaget.«