Prøv at forestille dig, hvordan det er, hvis du fra det sekund, du slår øjnene op, forestiller dig det værst tænkelige. I perioder hele tiden.
Sådan er det for Paulina Lykke, der lider af helbredsangst. En angst, som corona har gjort sværere, og som alene i år har resulteret i 15 lægebesøg, undersøgelser og timevis med katastofetanker.
Og Paulina Lykke er langt fra alene.
På afdelingen for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital, har man også oplevet, at coronaepidemien har spillet en rolle i forhold til helbredsangst.
»Vi har et tilbud, man kan blive henvist til - eller henvise sig selv til - hvis man har helbredsangst, og der har været en del personer, som har oplevet, at få helbredsangst, der enten er udløst eller forværret af coronaepidemien,« fortæller professor og ledende psykolog ved afdelingen for Funktionelle Lidelser, Lisbeth Frostholm.
Hun forklarer, at det store fokus, der har været på sygdom under coronaepidemien kan sætte gang i helbredsangst, hvis man har en sårbarhed i forvejen.
For Paulina Lykke startede angsten allerede som barn, da hun ni år gammel mistede sin mormor.
Hun oplevede, at hun fik angstanfald, hvor det var vanskeligt for hende at trække vejret, og tankerne om, hun kunne miste sin familie fyldte mere og mere.
Som teenager dulmede Paulina følelserne med masser af fester. Var hun meget væk fra hjemmet, føltes det nemlig som om, hun kunne ligge lidt afstand til angsten for at miste dem, der stod hende nær.
På den anden side af teenageårene kom der ro på angsten, da Paulina startede på pædagogseminiaret og fik en fast kæreste.
Men i sommeren 2014 mistede hun sin far efter et kort og voldsomt kræftforløb.
»Da kunne jeg mærke, det satte frygten i gang for at blive syg selv. Tidligere var jeg mest bange for at miste dem, der stod mig nær, men nu havde jeg prøve det, og jeg døde ikke af det. I stedet begyndte jeg at blive bange for at blive syg selv.«
En angst, som Paulina håndterede og kunne holde nogenlunde for livet, indtil coronaepidemien sænkede sig over verden.
»Det seneste år har det været ret invaliderende. Tidligere har jeg godt rent rationelt kunnet sige til mig selv, at jeg ikke led af en bestemt sygdom, jeg pludselig blev bange for, men de rationelle tanker er blevet sværere at finde frem.«
Paulina Lykke fortæller, at det er meget svært at sætte sig ind i, hvad helbredsangst er, hvis man ikke selv har prøvet det, men at det blandt andet kommer til udtryk ved, at hun er overopmærksom på selv de mindste signaler i hendes krop.
»Mærker jeg en summen i benet, så er jeg sikker på, jeg har fået sclerose, og så kan jeg ikke slippe den tanke igen, og jeg tænker hele tiden worst case scenario.«
Det samme kan ske, hvis Paulina Lykke læser om nogle, der er ramt af en sygdom, så synes hun, hun kan mærke de samme symptomer.
Begge dele er meget klassisk for helbredsangst, og for nogle kan angsten være så invaliderende, at det er umuligt at opretholde en normal hverdag.
Lisbeth Frostholm fortæller, at angsten for nogle kommer til at fylde så meget, at man isolerer sig og derfor ikke kommer så meget ud.
»Det at have en angstlidelse, der er enormt belastende, og det kan derfor godt ende med en sygemelding,« siger Lisbeth Frostholm.
Så hårdt er Paulina Lykke heldigvis ikke ramt, og hun har ikke haft en specifik angst for at få corona, men hun genkender følesen af, at helbredsangsten kan fylde så meget, at den påvirker hendes hverdag.
Tankerne kan eksempelvis fylde så meget, at hun må melde fra til arrangementer, hun ellers havde glædet sig til, og nogle dage er det i hendes tanker fra hun står op, til hun går i seng.
»Det er rigtigt hårdt og meget udmattende,« fortæller Paulina Lykke.
Hun har været i forskellige forløb - også hos en psykolog - men det der især har hjulpet har været at være åben omkring angsten, forklarer hun.
Hun har en instagramprofil med over 19.000 følgere, hvor hun deler ud af sit liv som mor til to, og her sætter hun også ord på at være ramt af helbredsangst.
Samtidig er Paulina Lykke meget åben overfor sin familie og venner, og det betyder, at de er en kæmpe støtte, fortæller hun.
Afdeling for funktionelle lidelser ved Aarhus Universitetshospital behandler helbredsangst. Her har man udviklet og testet et internet-leveret tilbud til helbredsangst, der har vist sig at have rigtigt god effekt på helbredsangst.
Regionerne er nu gået sammen om at tilbyde behandlingen til alle danskere. Du kan læse mere om den internetbaserede behandling for helbredsangst her og se, hvordan du henviser dig selv her.
