Julen står for døren, og Black Week er lige knap overstået, derfor betyder det også rekordsalg i onlinesalg, og med det medfører en masse pakker, der skal sendes.

Danskerne er ifølge butikkerne alt for langsomme til at hente pakker. I flere butikker flyder det med pakker, da de modtager dobbelt så mange, som de har plads til.

Det får rigtig mange butikker og afhentningsteder til at gøre noget utraditionelt. Nu udlover firmaer præmier til de folk, der henter deres pakker hurtigt.

Det gør man blandt andet på Shells tankstationer, hvor man har en konkurrence, hvor man kan vinde et års gratis benzin, hvis man er heldig.

Og hos Bring kan man vinde et gavekort på 1000 kroner hver dag til alle dem, der henter deres pakke den samme dag.

TIP OS! Står din butik i et pakkekaos, eller har du problemer med at modtage dine varer inden jul – så tip os på sedf@bt.dk.

Men det er ikke kun 'Shell'-tankstationerne, der er pressede. Det gælder også andre tankstationer og de lokale købmænd rundt om i landet.

Det er blandt andet den lokale Spar Købmand i Kerteminde, Søren Lausten Jørgensen, der får kvalmende fornemmelser, hver gang der kommer et nyt pakkelæs ind til butikken.

»Når vi har fyldt alle pladser op, kommer der et kæmpe læs igen. Vi har sat ekstra bemanding ind, og med den kraftige vækst på pakker de seneste år på pakker og forstærket vækst her under coronaen og endnu mere i forbindelse med Black Friday og traditionelt julegavekøb er det vokset helt ud af proportioner,« fortæller han til Fyensstifttidende.

Han tilføjer, at antallet af pakker endnu en gang sætter ny rekord hos den lokale købmand.

Vær med i B.T.s julekalender. Svar på dagens spørgsmål og vind præmier hver dag. Tilmeld dig her!