Coronakrisen betyder ikke kun livstruede patienter og et pludseligt pres på hospitalerne.
Midt i travlheden er der også grund til at glæde sig over, at krisen udløser god energi og nye, effektive måder at arbejde sammen på for læger, sygeplejersker og andre ansatte i sundhedssystemet.
Den oplevelse har den 60-årige overlæge Morten Sodemann fra Odense Universitetshospital.
»Sundhedsvæsenet har aldrig fungeret så gnidningsløst som nu. Det har faktisk været superbehageligt at gå på arbejde de seneste uger, fordi der er blevet udløst en ny og effektiv energi, ved at alle trækker i samme retning, og ingen siger nej. Det har været meget tankevækkende,« siger han til B.T.
Normalt arbejder Morten Sodemann som professor i global sundhed og indvandrermedicin på hospitalet, men under coronakrisen er han med til at lede et af de fire afsnit for coronapatienter i Odense.
»Det har været en rigtig god oplevelse at mærke, at der er læger og sygeplejersker nok – og også tid til, at vi kan give en helhedsorienteret behandling af patienterne.«
»Hvis en patient lider af flere sygdomme på samme tid, er vi under krisen samlet så mange specialister lige ved siden af hinanden, at det ikke er nødvendigt at vente på, at en ny speclallæge i eksempelvis nyresygdomme eller gigt kan blive tilkaldt og have tid til at lave sit eget undersøgelsesforløb af patienter,« forklarer overlægen.
»Det er en rigtig fornuftig og effektiv måde at gribe det an på. Og mange af mine kolleger har også sagt, at vi skal tage de aktuelle erfaringer med os og tænke lidt over dem, når coronakrisen er overstået.«
»I øjeblikket holder vi ikke stribevis af møder med uendelige rækker af forskellige dagsordener. Vi er allesammen fokuseret på hele tiden at finde samarbejdsformer, der virker. Så vi bliver modstandsdygtige over for det uventede.«
»De dygtige er dem, der er gode til at finde på, når der ikke lige er en oplagt løsning på et problem. Dem, der ved, hvem man lige skal ringe til på røntgen eller kirurgi, når det bare skal glide godt, og man kan undgå, at alt for mange kommer på intensiv eller bliver smittet,« tilføjer Morten Sodemann.
Han håber, at den aktuelle teamånd og turbomåde at arbejde på vil sætte sig spor på længere sigt.
»Det har været tankevækkende, at ingen går i panik. Der har ellers været masser af muligheder for at blive bange – også som fagperson – når man har set tv-billederne fra Italien. Men de ansatte på hospitalerne har reageret forbavsende roligt og har udvist en høj grad af holdånd. Det har udløst, at en masse ressourcer bliver udnyttet på den rigtige måde,« mener overlægen.
»En forskningssygeplejerske fra mit indvandrermedicinske team er gået i gang med systematisk at snakke med patienterne om, hvordan de oplever forløbet. Det burde jo egentlig være et stort ledelsesmæssigt projekt at finde ud af, hvorfor det fungerer så godt. Også sundhedsøkonomerne kunne give sig til at undersøge det i stedet for at sidde og regne ud, hvor mange der dør. Men jeg har endnu ikke hørt om et egentligt undersøgelsesprojekt,« siger han.
»Jeg vil også håbe, at erfaringerne sætter sig fast i det politiske lag. Men det er jo svært at have en god kollektiv hukommelse, når regionspolitikere løbende skiftes ud,« tilføjer Morten Sodemann.
