Da 41-årige Bal Gill i maj var med sin familie i Edinburg, gjorde hun en opdagelse, der skulle komme til at ændre hendes liv.
Familien kom tilfældigt forbi et museum i byen, som havde et termisk kamera, de naturligvis alle sammen skulle prøve.
»Ligesom alle andre familier, gik vi ind i rummet og begyndte at vinke med armene og så de billeder, som kameraet tog af os,« siger Bal Gill i en pressemeddelelse fra museet Camera Obscura and World of Illusions.
Men modsat de andre, gengav kameraet et billede af Bal Gill med en stor rød plamage på brystet.
»Vi tænkte det så mærkeligt ud og på alle andre, var plamagen der ikke. Så jeg tog et billede af skærmen, og så fortsatte vi ellers rundt på museet,« siger Bal Gill.
Men da hun et par dage senere bladrede sine billeder på mobilen igennem, stoppede hun ved det ene billede.
Hun lavede en hurtig søgning på google, hvor flere artikler om termiske kamera og brystkræft dukkede op.
Bal Gill tog derfor straks til læge, hvor hun blev diagnosticeret med brystkræft - heldigvis på et tidligt stadie.
Siden har hun været igennem to operationer og mangler stadig en, som skal forhindre kræften i at sprede sig.
Bal Gill har derfor sendt en hilsen til Camera Obscura and World of Illusions.
‘Jeg vil bare sige tak: Uden det kamera, ville jeg ikke have vidst det. Jeg ved godt, det ikke er intentionen med kameraet, men for mig var det et livsændrende besøg. Jeg kan slet ikke udtrykke, hvor meget besøget har ændret mit liv’.
Museets egen direktør har svaret, at han er dybt rørt over Bal Gills historie og ikke mindst, at hun selv fangede den røde plamage på billedet og søgte læge.
Et termisk kamera virker på den måde, at det varmeste område lyser op med rødt. Og fordi en kræftknude kan udvikle meget varme pga. ekstra blodtilførsel samt størrelse, kan den i nogle tilfælde skille sig ud på billedet.
Flere kræftlæger, som CNN har talt med, understreger dog, at man i dag har langt bedre muligheder for at diagnosticere kræft end de termiske kameraer.
»Termografiske redskaber er ikke særligt sensitive eller specifikke nok til, at man kan bruge dem til screening. Så i det her tilfælde har Bal Gill været heldig,« siger Caroline Rubin, vicepræsident på The Royal College of Radiologists.
Hun opfordrer derfor kvinder til i stedet at tage imod det tilbud om mammografi, som også danske kvinder får tilbudt hver andet år, når de har rundet 50 år.
