67-årige Ole Eliasen fra Aarhus var mandag den 9. marts netop landet fra en skiferie ved St. Johann i Østrig, da han på gåturen fra flyet fik vejrtrækningsproblemer.
I bilen fra Kastrup mod Aarhus blev det værre. Han havde allerede på flyet følt sig udmattet og havde fået en smule feber, da han i bilen begyndte at ryste.
I køretøjet var der fire passagerer, og de besluttede at ringe til Skejby Sygehus, der bad dem om at køre direkte hen til dem.
Da Ole Eliasen ankom til Skejby Sygehus, var det noget af et syn, der mødte ham:
»Det var meget underligt at komme til sygehuset. Der stod en håndfuld personale og ventede. Jeg blev mødt af de her rum-mennesker, der var totalt dækket til, og jeg fik hjælp til at komme ind i en seng, da jeg havde svært ved at gå. Det var meget uvirkeligt,« siger Ole Eliasen til B.T.
Han tilføjer, at han havde det enormt dårligt, da han blev indlagt, men at han aldrig var bange for at dø. Dem, der var mest bange, var Oles søn og de to andre i bilen, da de følte sig magtesløse og ikke vidste, om Ole kunne dø af det.
Dagen efter gik det for alvor op for Ole Eliasen, at han var blevet indlagt i isolation:
»Der var en tyk dør, og et lille vindue, hvor man kunne kigge ind til mig for at se, hvordan jeg havde det, og man skulle igennem en sluse, hvis man skulle ind til mig. På et tidspunkt ville jeg have noget luft. Jeg prøvede at åbne vinduet. Men det var låst. Det samme var døren. Der var lukket helt ned. Jeg kunne ikke engang trække lidt luft.«
Han tilføjer, at det at blive anbragt i et isolationsfængsel må være det mest frygtelige at blive udsat for.
Den 67-årige aarhusianer sender også ros mod Skejby Sygehus:
»Det er et meget trygt hospital. Den usikkerhed, man kan have, forsvinder, når jeg er på Skejby, og det vil den sikkert også andre steder. Det skaber enorm tryghed, at de er så dygtige. Stressfaktoren, der hører med, når man er coronapatient, bliver meget mindre.«
Ole Eliasen blev indlagt natten til tirsdag og blev udskrevet igen fredag den 13. marts. Nu er han i hjemmekarantæne, inden han kan tage hjem til sin kone igen. Han ser dog familien, men det er med forbehold:
»Vi holder en afstand på fire til fem meter, når mine børn eller børnebørn har været forbi. Hvis vi viser hensyn til hinanden og prøver at leve så normalt, som man nu kan, så skal vi nok komme virussen til livs,« slutter Ole Eliasen.
