Lyt til artiklen

Det har ikke skortet på advarsler om, at boligmarkedet er ved at koge over, og at der derfor er brug for et politisk indgreb, som kan tøjle prisfesten.

Nationalbanken, Finanstilsynet og Det systemiske Risikoråd, som rådgiver regeringen om finansielle risici, har alle hejst det røde flag.

Men nu afviser de økonomiske vismænd, som rådgiver den til enhver tid siddende regering, at der skulle være brug for et indgreb på boligmarkedet, for eksempel i form af begrænsning af adgangen til afdragsfrie lån, krav om højere udbetaling, eller beskæring af rentefradraget.

Det seneste år – fra februar 2020 til februar 2021 – er huspriserne på landsplan i gennemsnit steget med bundsolide 11,8 procent. Og zoomer man ind på det brandvarme boligmarked i Region Hovedstaden, er villaer og rækkehuse steget med hele 20,8 procent det seneste år.

Huspriserne er steget voldsomt det seneste år.
Huspriserne er steget voldsomt det seneste år. Foto: Tobias Kobborg
Vis mere

I årets første kvartal blev der solgt rekordmange huse, og samtidig er salget af sommerhuse gået amok

Men det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om en farlig prisboble, som kan falde sammen og efterlade tusinder af danskere i store økonomiske problemer og skade hele samfundsøkonomien, som det skete under finanskrisen.

Det påpeger de økonomiske vismænd i deres seneste rapport, som blev offentliggjort tirsdag ved middagstid.

»Formandskabet vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er et akut behov for at gribe ind på boligmarkedet,« hedder det i rapporten.

Formand for De Økonomiske Råd, overvismand Carl-Johan Dalgaard, taler i forbindelse med at De Økonomiske Råd offentliggør rapporten Dansk Økonomi, forår 2021, på et pressemøde i Eigtveds Pakhus i København, tirsdag den 1. juni 2021. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Formand for De Økonomiske Råd, overvismand Carl-Johan Dalgaard, taler i forbindelse med at De Økonomiske Råd offentliggør rapporten Dansk Økonomi, forår 2021, på et pressemøde i Eigtveds Pakhus i København, tirsdag den 1. juni 2021. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Over for dr.dk uddyber overvismand Carl-Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet, at de økonomiske vismænd følger situationen nøje, men at der ikke er tegn på spekulativ bobledannelse på det danske boligmarked.

»Før man laver et akut indgreb, skal det helst være sådan, at vi er i et forløb, der kan karakteriseres som spekulativt. For det er det, der repræsenterer en risiko for samfundsøkonomien Som tingene ser ud nu, kan vi ikke med sikkerhed sige, at der er tale om et spekulativt forløb. Det eneste lighedspunkt, der er med det, vi så tilbage under finanskrisen, er, at boligpriserne er steget. På stort set alle andre punkter, så ligner forløbet ikke det, vi så i midten af 00erne,« siger han.

De økonomiske vismænd peger i rapporten på, at det meget vel kan være selve coronakrisen, der har ændret prisdannelsen på boligmarkedet.

»Den lave rente, øget opsparing og andre faktorer relateret til covid-19-situationen kan have øget efterspørgslen efter boliger og dermed boligpriserne,« skriver de i rapporten.

Og videre:

»I flere områder har prisstigningerne været mere markante for huse. Det er en tendens, som ses i flere lande, og det kan hænge sammen med ændrede præferencer som følge af coronakrisen.«

Det Systemiske Risikoråd har bebudet, at det i denne måned vil komme med konkrete anbefalinger om indgreb.

Regeringen har imidlertid afvist, at der er brug for indgreb.

Finansministeriets egne økonomer vurderer nemlig, at prisstigningerne har toppet og vil bevæge sig ned i mere normale stigningstakter resten af året og næste år.