Venstre foreslår at indføre 'velkomstgave' som led i de aktuelle budgetforhandlinger.
Velkomstgaven skal helt konkret udmønte sig i et gratis buskort. Men det er ikke alle, der skal have det i hænde.
Kortet er nemlig konkret møntet til nye studerende i Aalborg.
Det foreslår byrådsmedlem i Aalborg Daniel Borup (V).
»Forslaget har til formål at skabe en større tilknytning til byen og til kommunen blandt de studerende ved frit at lade dem gå på opdagelse i kommunen.«
»Det er en måde at åbne dele af kommunen op for mange af de studerende, der ellers aldrig ville opleve havnemiljøet i Hals, naturen i Lundby Krat eller historien bag Lindholm Høje.«
Ifølge byrådsmedlemmet skal buskortet være tilgængeligt i to måneder i forbindelse med studiestart.
Velkomstgaven vil formentlig løbe op i omegnen af to millioner kroner, som altså skal indgå i Aalborg Kommune kommende budget, hvis det står til Daniel Borup.
Aalborg Kommunes budget for 2022-2025 bliver i disse dage forhandlet og lagt på plads. Planen er, at det endeligt vedtages 14. oktober.



