Hvor alvorligt er det, når lægen stiller den forkerte diagnose eller er for længe om at finde ud af, hvad patienten fejler?

Rigtigt alvorligt. I mange tilfælde fatalt.

Det er de historier B.T. de seneste uger har bragt om Sandra Mørk Valente og Peter Holst eksempler på.

Nu bakker en ny stor dansk rapport deres fortællinger op.

Maria Holst sammen med sin far, Peter Holst. (Privatfoto)
Maria Holst sammen med sin far, Peter Holst. (Privatfoto)
Vis mere

Hvert år anerkendes omkring 63 dødsfald af Patienterstatningen i sager, hvor patientens diagnose overses, forsinkes eller stilles forkert.

Det fremgår af en ny rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der har kortlagt omfanget af diagnosefejl.

Rapporten bygger på alle de sager, hvor der er udbetalt erstatning de sidste 10 år, og det reelle antal af patienter, der hvert år dør som følge af diagnosefejl kan derfor være højere, da det langtfra er alle, som søger erstatning.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed anslår, at mørketallet for de sager, der ikke ender som erstatningssager, kan være mellem to og helt op til ti gange flere.

Inge Kristensen, der er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, udtaler i forbindelse med udgivelsen af rapporten 'Veje til bedre diagnoser'.

»I arbejdet for patientsikkerhed har vi mest haft opmærksomheden på pleje og behandling af patienter og mindre på diagnoseprocessen.

Men nyere undersøgelser fra blandt andet USA viser, at diagnosefejl er udbredte og ganske alvorlige for patienten.«

B.T. har gennem flere sat fokus på de mange danskere, der oplever, at lægen ikke lytter til dem med alvorlige konsekvenser til følge.

Og netop lægens manglende lydhørhed over for patienten i stolen over for ham eller hende, kan være en af årsagerne til, at diagnosen ikke kommer – eller kommer for sent.

Speciallæge og ph.d. Eva Benfeldt er en af tre læger, der har været med til at skrive rapporten.

Hun udtaler, at det oftest er i den indledende fase, hvor man undersøger patienten og lytter til hans eller hendes historie, at det går galt.

»Ud fra de oplysninger, vi har haft adgang til, kan vi ikke fastslå præcis, hvorfor fejlene sker. Men faktorer som tidspres, mangelfuld kommunikation mellem patient og læge, manglende adgang til kollegial sparring eller inddragelse af patientens pårørende er alle gode bud,« siger Eva Benfeldt i forbindelse med udgivelsen.

Og netop tid til at inddrage og lytte til patienter og pårørende er en af de vigtigste opgaver sundhedsvæsenet står overfor, hvis vi vil forhindre, at nogle patienter bliver tabt på gulvet og ikke får den rigtige behandling, fortæller direktør i Danske Patienter Morten Freil.

»Som det er lige nu, er rammerne ikke til det, fordi tiden ikke er til det. Det kan den enkelte læge ikke skabe, så det er et ledelsesmæssigt ansvar systematisk at prioritere at inddrage patienter og pårørende i behandlingen.«

Også lægernes formand, Andreas Rudkjøbing, efterlyser bedre tid til til at lytte til patienterne.

»Det er vigtigt, at vi insisterer på, der skal være tid og rum til at lytte og reagere på det, patienterne fortæller,« siger han til B.T.