»Der er virkelig et pres i almen praksis. Det betyder desværre, at de patienter, der selv presser på, det er dem, der får den bedste hjælp, mens resten – groft sagt – bliver overladt til sig selv. Det har den konsekvens, at nogle bliver tabt i systemet.«
Sådan lyder det fra direktøren i Danske Patienter, Morten Freil.
Udtalelsen kommer i kølvandet på en ny rapport fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen, der har kortlagt de sager, hvor fejldiagnoser har givet anledning til erstatning gennem de sidste 10 år.
Og konklusionen er klar: Fejlene i sundhedsvæsenet opstår oftest der, hvor de fleste af os bruger det. Hos din praktiserende læge.
B.T. har gennem de seneste uger haft fokus på, hvor alvorlige konsekvenser det har, når lægerne ikke lytter til patienterne. Senest med historien om 18-årige Rasmus Davison, der 18 år gammel har fået sat benet af på grund af kræft.
Han bad gennem flere måneder seks forskellige læger om at få en MR-scanning af sit ben, som han havde stærke smerter i, men han oplevede ikke, at lægerne tog ham alvorligt.
Rasmus Davison er ikke alene.
I rapporten 'Veje til bedre diagnoser', der udkom torsdag, fremgår det, at det netop er, når patienten henvender sig første gang i sundhedsvæsenet, at det går galt.
»Det er i den indledende fase, hvor man lytter til patientens historie, undersøger patienten og måske bestiller de første undersøgelser, det oftest går galt,« siger speciallæge, ph.d. Eva Benfeldt, der er en af de tre læger, der har været med til at skrive rapporten.
Formand for de Praktiserende Læger Christian Freitag siger til B.T., at hans medlemmer desværre ofte møder patienter, der ikke føler sig forstået.
»Vi kan ikke bygge et sundhedsvæsen op, der indfrier alle de forventninger, vi har. Det er for dyrt og urealistisk. Men jeg tror godt, vi kunne se på at blive bedre til ikke at skuffe så mange af de dem, der har mest behov for lægens tid,« siger han.
Han peger på, at det fokus, der er på effektivisering i sundhedsvæsenet, kolliderer med patientens oplevelse af at føle sig forstået.
»Nogle gange går tidspresset ud over det lægefaglige, og så kommer vi til at gå i den forkerte retning. Det kan medføre, at nogen ikke bliver opdaget så hurtigt, som de kunne have været, hvis vi havde et sundhedsvæsen med mere kapacitet,« siger Christian Freitag.
Han understreger dog også, at man aldrig kommer til at have et fejlfrit system uden diagnosefejl, men at ambitionen 'naturligvis er at mindske antallet af fejl'.
Af rapporten 'Veje til bedre diagnoser' fremgår det, at patienter i gennemsnit taler et minut og 18 sekunder, når de er ved lægen.
»Det at inddrage patienten handler ikke kun om at forklare. Det handler heller ikke kun om at lytte til patientens forklaring. Det er en dialog, som sundhedspersoner er trænet til at have, men rammerne for, at den kan finde sted, skal være på plads,« siger direktøren i Danske Patienter, Morten Freil.
