Milliardinvesteringer i folkeskolen. Afskaffelse af ejendomsværdiskat for boligejere med boliger til en værdi af under en million. En milliardstor erhvervspakke.
Det er nogle af Socialdemokratiets centrale valgløfter, som alle skal finansieres med partiets forslag til en formueskat på formuer over 25 millioner kroner. Men nu hænger valgløfterne i en tynd tråd.
Formueskatten vil nemlig, hvis man tager udgangspunkt i nye udmeldinger fra Socialdemokratiets top, slet ikke tjene de 6,5 milliarder kroner ind til statskassen, som partiet ellers har påstået.
Snarere vil skatten ende med at tjene blot omkring tre milliarder kroner ind, og dermed mangler der pludselig flere milliarder kroner i finansiering til de store, socialdemokratiske valgløfter.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri.
»Hvis det, som Socialdemokratiets politiske ordfører nu siger, passer, så mangler de pludselig halvdelen af finansieringen til deres forslag om lilleskole med videre. Der synes vi så, at Socialdemokratiet skylder et svar på, hvor det så er, at de penge skal komme fra,« siger Morten Høyer, der er politisk direktør i Dansk Industri.
Han henviser til, at Christian Rabjerg Madsen mandag har meldt ud, at værdiansættelsen af virksomheder i forbindelse med formuebeskatning skal tage udgangspunkt i »virksomhedens bogførte værdier« i stedet for markedsværdien.
Og selvom det er lidt teknisk, har det store konsekvenser for, hvor mange penge, som formueskatten anslås at tjene ind til statskassen. Du kan læse mere om det i faktaboksen herunder.
Konkret kan denne forskel i metoden til at værdiansætte virksomheder, der skal formuebeskattes, altså ende med at skabe et hul på op mod tre milliarder i finansieringen af Socialdemokratiets valgløfter.
»Skal de findes ved at rykke grænsen nedad for formueskat? Vil de indføre nogle helt andre skatter, for eksempel på boliger? Eller vil de pludselig file på deres valgløfter, så lilleskolen bliver en lidt større skole? Det synes jeg, at de skylder vælgerne svar på,« siger Morten Høyer.
Baggrunden for Dansk Industris analyse er den totale forvirring om formueskatten, som har hersket i kølvandet på søndagens tv-duel mellem Mette Frederiksen og Venstre-formand Troels Lund Poulsen på TV 2.
Da Mette Frederiksen lancerede sit forslag til en formueskat i et interview med Børsen, lød det, at al formue, også værdien af eventuelle virksomheder, skulle beskattes.
Det fik blandt andre den 23-årige iværksætter Villads Leth til overfor B.T. at fortælle om sin bekymring for, at han vil blive brandbeskattet af penge fra sin virksomhed, som han ikke har tjent endnu.
Villads Leth ejer nemlig 80 procent af startupvirksomheden Wilmo.ai, der udvikler ai til kundeservice, og som er værdiansat til 50 millioner kroner.
Det betyder, at Villads Leth med forslaget risikerer at skulle betale 75.000 kroner om året i formueskat. Imens udbetaler han kun 25.000 kroner om måneden til sig selv før skat. Det svarer til, at han skal betale en fjerdedel af sin årlige bruttoindkomst i formueskat.
Men i tv-duellen lød der pludselig nye toner fra den socialdemokratiske partiformand, der forsøgte at berolige Villads Leth og andre bekymrede iværksættere.
»Man kan jo godt være iværksætter og have en virksomhed, der har en stor værdi på papiret, men hvor det ikke har en værdi i kroner og øre, og så skal man ikke betale formueskat,« sagde Mette Frederiksen med henvisning til B.T.s artikel om Villads Leth og tilføjede, at det var »godt, at vi får det afmonteret i aften«.
Siden har Christian Rabjerg Madsen som nævnt været på banen med en længere forklaring på sociale medier.
B.T. har talt med Christian Rabjerg Madsen om analysen fra Dansk Industri, som han kalder »irrelevant« og hælder direkte ned ad brættet.
»Jeg ser det som et partsindlæg, og det er ikke Socialdemokratiets forslag, som de har regnet på. Det lader til at være grebet ud af den blå luft,« siger han til B.T.
Christian Rabjerg Madsen afviser, at Socialdemokratiet bør lægge deres model for en formueskat mere tydeligt frem. Det har de allerede gjort, lyder det fra den politiske ordfører.
»Vi har konkretiseret det, og jeg skal gerne stille op til en runde igen. Vi har sagt, at den måde, vi værdiansætter virksomheder på, handler om at tage udgangspunkt i egenkapitalen. Det er også det, der lægger til grund for vores provenuberegning,« siger han.
Christian Rabjerg Madsen afviser også, at Socialdemokratiet skulle have skiftet standpunkt i forhold til formueskatten.
»Det er noget professionel forvirring, og jeg tror, at den er politisk motiveret. Det vil klæde Dansk Industri og de borgerlige politikere at stå ved den reelle uenighed i stedet for at pakke det ind i teknik,« siger han.
Så hvis man spørger dig, er der slet ikke hold i det her med, at I kommer til at mangle provenu til at finansiere jeres valgløfter?
»Det er jo ikke noget, jeg påstår. Det er, fordi vi lægger os op ad Skatteministeriets provenuberegning, og den baserer sig på Danmarks Statistiks formuestatistik. Den er ifølge Danmarks Statistik næsten udelukkende baseret på virksomhedens egenkapital,« svarer Christian Rabjerg Madsen.