23-årige Villads Leth vil faktisk gerne betale virkelig meget i skat.
Han har intet problem med, at millionærer skal bidrage mere til fællesskabet. Der er bare ét problem.
Den unge iværksætter har ikke pengene. I hvert fald endnu.
Med Socialdemokratiets forslag om formueskat lægger partiet op til, at man skal betale 0,5 procent af sin formue over 25 millioner.
»Hvis det blev indført, ville jeg blive nødt til at flytte til Malmø og køre min virksomhed derfra. Det har jeg virkelig ikke lyst til,« siger han til B.T.
Villads Leth ejer 80 procent af startup-virksomheden Wilmo.ai, der udvikler AI til kundeservice, og som er værdiansat til 50 millioner kroner.
Det betyder, at Villads Leth med forslaget skulle betale 75.000 kroner om året i formueskat.
Imens udbetaler han kun 25.000 kroner om måneden til sig selv før skat. Det vil svare til, at han skulle betale en fjerdedel af sin årlige bruttoindkomst.
»Lige nu får jeg ikke en løn, der gør det muligt for mig at betale den formueskat. På papiret har jeg en høj værdi, men det er ikke penge, der står på min konto,« siger han.
At virksomheden allerede efter et halvt år kan være værdiansat til 50 millioner kroner skyldes ifølge ham, at investorer er villige til at købe sig ind til den pris.
Hverken at sænke værdiansættelsen eller hæve sin egen løn er ifølge ham en reel løsning, da det vil svække virksomhedens konkurrenceevne markant.
»Hvis vi værdiansætter os lavere, har vi ikke samme mulighed for at rejse kapital. En svensk konkurrent kunne ansætte dobbelt så mange og bevæge sig hurtigere end os,« siger han.
Samtidig understreger han, at han principielt støtter højere beskatning af de rigeste.
»Værdimæssigt synes jeg, det er et kæmpe problem, at vi har så meget ulighed. Den skal reduceres. Jeg vil rigtig gerne betale skatten, når jeg faktisk har pengene til at gøre det,« siger han og fortsætter:
»Men hvis man ikke har den her problematik med iværksættere for øje, kan man ende med at skade hele teknologisektoren i Danmark.«
Han peger på, at mange startups i forvejen løber en høj risiko – en international analyse viser, at op mod 90 procent af startups aldrig bliver en langsigtet succes.
»Jeg er nok sindssyg nok til at løbe dén risiko. Men de fleste mennesker ville nok tænke: 'Okay, hvis jeg bliver straffet for at løbe den risiko, så vil jeg hellere lade være',« siger Villads Leth.
Skatterådgiver Henning Boye Hansen fra BDO mener, at eksemplet illustrerer det dilemma om formueskat, mange iværksættere kan ende med at stå i.
»Pengene til at betale en formueskat kan man kun hente ét sted fra – og det er i virksomheden,« siger han.
Ifølge ham kan det nedsætte lysten til iværksætteri og begrænse mulighederne for at skalere.
»Der bliver talt meget om risikoen for, at folk flytter ud af landet, og den tror jeg er reel. Men det største problem er, at aktiviteten i virksomhederne kan blive påvirket negativt, hvis ejerne skal trække midler ud for at betale formueskatten,« siger han.
Han understreger samtidig, at der endnu ikke er klarhed over, hvordan virksomheder konkret skal værdiansættes og beskattes.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, anerkender dilemmaet for iværksættere.
»Det, synes jeg, er en meget relevant problemstilling. Det er iværksætterne og deres gode idéer, som skal finansiere velfærdssamfundet,« siger han.
»Så vi skal indrette formueskatterne på en måde, så vi ikke tager livet af iværksætterne.«
Ifølge ham skal værdiansættelsen af virksomheder blandt andet tage udgangspunkt i bogførte værdier og goodwill. Men han vil ikke være konkret om modellen.
»Vi kan kun sige, at vi er opmærksomme på problemstilingen. Vi skal lave formueskatten på en måde, som tager hensyn,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Du kan følge med i valgkampen og slagets gang i dansk politik i B.T.s liveblog HER.