På flere københavnske gymnasier giver lærerne tilsyneladende deres elever højere karakterer, end eleverne er berettiget til. Det viser en gennemgang af nye tal fra Undervisningsministeriet foretaget af B.T.
Eleverne får nemlig markant lavere skriftlige eksamenskarakterer – der gives af en censor og ikke af deres lærer – end de gør i deres såkaldte standpunktskarakterer, som gives af deres egen lærer.
Forskellen finder sted på trods af, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i januar fortalte, at han så med stor alvor på sagen, da en lignende såkaldt karakterdiskrepans (fremadrettet karakterforskel, red.) viste sig at have fundet sted ved eksamensafgivningen året før, i 2023.
Men et år, et samråd og et »særskilt tilsyn« senere er situationen omtrent den samme. Til stor utilfredshed for gymnasielæreren Søren Lehmann:
»Det er år efter år det samme – der er simpelthen lærere, der giver karakterrabat, altså alt for høje standpunktskarakterer, end hvad eleven burde få. Det er svindel med offentlige midler,« siger Lehmann, der mener, at det særligt er de tosprogede elever, lærerne svigter ved at give en forkert standpunktskarakter.
Det fortæller Søren Lehmann, fordi han selv har været ansat på et gymnasium med en høj andel af elever med indvandrerbaggrund, hvor der netop er stor forskel på, hvad eleverne får i standpunktskarakterer, og hvad de får til eksamen. Nemlig Københavns åbne Gymnasium (KÅG).
De nye tal viser, at eleverne på KÅG i gennemsnit får 6,2 i deres skriftlige standpunktskarakter, mens de kun får 4,6 i eksamenskarakter. Det resulterer i en karakterforskel på 1,6 karakterpoint. Landsgennemsnittet for karakterforskellen ligger på 0,9.
Værre står det til i matematik på B-niveau. Her får eleverne på Søren Lehmanns tidligere arbejdsplads i gennemsnit 4,5 i standpunktskarakter, mens de blot får 2,0 til eksamen, resulterende i en karakterforskel på 2,5 karakterpoint. Landsgennemsnittet ligger her på 0,7.
KÅG er langt fra det eneste sjællandske gymnasium med en høj andel af ikkevestlige elever, der – igen i år – har en karakterforskel, der afviger markant fra landsgennemsnittet.
Høje-Taastrup Gymnasium er et af de gymnasier, der har den største andel af elever med ikkevestlig baggrund. Her får eleverne i gennemsnit 5,6 i skriftlig standpunktskarakter, mens deres gennemsnitlige eksamenskarakter er noget lavere – nemlig kun 3,6. Det giver en karakterdiskrepans på 2,0.
I skriftlig matematik på B-niveau er karakterforskellen helt oppe på 3,3 karakterpoint.
Selvom flere af de gymnasier, hvor karakterforskellen afviger mest fra landsgennemsnittet, er indvandrertunge, så er det ikke sådan, at udfordringen er isoleret til netop den type gymnasier. Billedet er ikke helt så entydigt.
For eksempel har Høng Gymnasium på Vestsjælland ikke en lige så høj andel af elever med ikkevestlig baggrund, som det er tilfældet på KÅG og Høje-Taastrup Gymnasium, men her afviger karakterforskellen i skriftlig matematik også en del fra landsgennemsnittet.
Forklaringen på den store karakterforskel er, vurderede Høje-Taastrups rektor i flere medier sidste år, at eleverne er mere flittige end andre elever i løbet af året, hvilket afspejlede sig i deres standpunktskarakterer.
Med udgangspunkt i sin egen erfaring køber Søren Lehmann ikke forklaringen.
Det gjorde han ikke sidste år, og det gør han heller ikke i år. Tværtimod mener han, at gymnasierne forsøger at dække over, at de har nogle elever, der er »grotesk dårlige og aldrig skulle have været på gymnasiet.«
Og selvom karakterforskellen faktisk er blevet en smule mindre sammenlignet med sidste år, så ligger den fortsat et godt stykke fra landsgennemsnittet.
»I min optik tyder tallene på, at der sidder lærere som bevidst og år efter år giver alt for høje standpunktskarakterer. Samtidig med en ledelse som vender det blinde øje til. Mange får derfor en uddannelse som de reelt ikke kan bruge til noget fagligt. Og hvad er tiltroen til en elevs eksamensbevis fra disse gymnasier?« spørger Søren Lehmann.