Han var bekymret. Meget endda. Og han fortalte, at han som socialdemokrat tog sagen »meget alvorligt.« Men et år, et samråd og et »særskilt tilsyn« senere, er problemet stadig ikke løst.

Lærere ved flere københavnske gymnasier giver nemlig tilsyneladende stadig deres elever højere karakterer, end de er berettigede til. Det viser en gennemgang af nye tal fra undervisningsministeriet foretaget af B.T. 

»Det er dybt foruroligende. Grundlæggende vidner det om, at der er nogle gymnasier, der simpelthen ikke er sin opgave voksen,« mener DF-profilen Mikkel Bjørn, der vil have gjort noget ved problemet. Det vender vi tilbage til.

Der er tale om de skriftlige såkaldte »standpunktskarakterer,« der for eleverne på udvalgte gymnasier er markant højere, end de karakterer eleverne får ved deres afsluttende eksamen, der bedømmes af en censor. 

Terminsprøve i matematik for 2 g på Borupgaard Gymnasium.
Terminsprøve i matematik for 2 g på Borupgaard Gymnasium. Søren Bidstrup (arkiv)

Det er imidlertid ikke overraskende, at der er forskel på en elevs standpunkts- og eksamenskarakter. Tværtimod.

Dét, som kritikere hæfter sig ved, er, at forskellen på de to karakterer er så stor på disse gymnasier - meget større end landsgennemsnittet. Eksempelvis Københavns åbne Gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium, der begge er indvandrertunge gymnasier.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) blev i januar kaldt i samråd om samme emne, der også havde tiltrukket sig opmærksomhed i 2023. 

Det var her, ministeren fortalte, at han var bekymret, og at han tog sagen gravalvorligt. 

Læs også
Nye tal afslører omfattende 'karakterrabat': 'Det er svindel med offentlige midler'

Så alvorligt, at han iværksatte - og sågar mod sine embedsmænds anbefalinger fremrykkede - et »særskilt tilsyn« i regi af Styrelsen for undervisning og kvalitet, der skulle køre efter sommerferien. 

»Som socialdemokrat er det helt afgørende for mig, at det her system fungerer,« sagde Tesfaye og forklarede, at når han kendte resultaterne af tilsynet, der skulle »køre efter sommerferien« ville han overveje, »om det giver anledning til tiltag.«

Efter de nye tal er blevet offentliggjort oplyser Mattias Tesfaye i en skriftlig kommentar til B.T., at han fortsat »afventer, at ministeriet bliver færdig med analysen.«

Mikkel Bjørn (DF) mener, at det er noget, der tyder på, at det er på tide, at der bliver sat hårdere ind overfor gymnasier, hvor såkaldt "karakterdiskrepans" fortsat er en udfordring.
Mikkel Bjørn (DF) mener, at det er noget, der tyder på, at det er på tide, at der bliver sat hårdere ind overfor gymnasier, hvor såkaldt "karakterdiskrepans" fortsat er en udfordring. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti mener imidlertid ikke, at det er nødvendigt at afvente endnu en undersøgelse. 

»Har de ikke allerede været i gang med at undersøge det længe nu? I og med det ikke er løst endnu, så er vi jo som politikere i sidste ende nødt til at tage ansvar for, at de karakterer, der bliver givet, er i overensstemmelse med virkeligheden,« siger DF-profilen og fortsætter: 

»Hvis man ikke kan administrere karaktergivning efter de retningslinjer og regler, der gælder for området, så synes jeg jo ikke, man skal have lov til at virke som gymnasium. Det er jo ikke holdbart i længden.«

Mener du ligefrem, at de skal lukke?

»Hvis man ikke som ledelse er sit ansvar voksent og sørger for, at ens medarbejdere karaktergiver i overensstemmelse med retningslinjerne, så kan man jo ikke fortsætte med at sende folk ud i systemet med falske kompetencer,« siger Mikkel Bjørn og tilføjer: 

»I første omgang er det selvfølgelig ledelsens ansvar, men hvis de ikke kan rette op på de urimeligheder, så kan vi jo ikke blive ved med at understøtte dem med offentlige midler,« udtaler Mikkel Bjørn.