Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Prisen på cigaretter fik endnu et nøk opad på årets første dag i 2022, der betyder, at rygere nu skal hoste op med fem kroner ekstra.

Men inden rygerne knap har vænnet sig til, at en pakke cigaretter nu koster 60 kroner i gennemsnit, ses der på yderligere prisstigninger som en del af en ny sundhedsreform.

Regeringen havde store drømme om at indføre et forbud for salg af tobak til unge født efter 2010. Men ifølge Sundhedsministeriet spændte EU-regler ben for projektet, da medlemslandene ikke må forbyde tobak.

Som en anden mulighed for, at få flere danskere til at kvitte smøgerne, har flere politiske partier nu foreslået at hæve tobakspriserne endnu en gang. Ifølge Dagligvarehandlen er forhandlingerne, hvor partierne skal se på nye prisstigninger, netop startet.

Og noget tyder på, at det kan blive endnu dyrere at være ryger i Danmark.

Både Enhedslisten, SF og De Radikale er klar til at kigge på højere priser. Venstre har meldt ud, at man er klar til at foreslå regeringen at hæve afgifterne, så prisen på en pakke cigaretter bliver sat yderligere op med 20-30 kroner.

Dog siger partiets sundhedsordfører, Martin Geertsen, at han ikke vil lægge sig fast på en endelig pris:

»Men det forskrækker mig ikke, hvis vi ender på 80-90 kroner for en pakke smøger,« siger han til Jyllands-Posten.

Fra regeringens støtteparti SF lyder det, at en prisstigning skal være endnu højere – 90-100 kroner pakken.

Og i Kræftens Bekæmpelse ser man gerne, at prisen på en pakke cigaretter stiger til mindst 90 kroner.

Sidste år røg der i alt 9,2 milliarder kroner i statskassen fra afgifter på salg af tobak.

Andre læser også