Hovedstadens fødegange skriger på varme jordemoderhænder.

Men når 32-årige Huda Al-Kabani om lidt står med diplomet fra jordemoderuddannelsen fra Københavns Professionhøjskole i hånden, nægter hun at hoppe i kitlen. Det skriver Politiken.dk

Og det er hun ikke ene om.

22 ud af 38 dimitterende jordemoderstuderende fra Københavns Professionhøjskole vil nemlig ikke takke ja til et job på en af hovedstadens fødeafdelinger.

Gravid kvinde i 32. uge.
Gravid kvinde i 32. uge. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

De har skrevet under på en erklæring om, at de ikke vil takke ja til nye ansættelser, før politikerne på Christiansborg har lovet dem markant højere løn.

»Vi er en anden generation og stiller os ikke tilfredse med at ligge så lavt i lønhierarkiet. Det er en forlængelse af kvindekampen. Der skal være lige løn for kvinder og mænd, og en jordemoder skal kunne forsørge sig selv og sine børn uden en mand«, siger Huda Al-Kabani til Politiken.

I alt har hele 1.085 jordemødre og jordemoderstuderende underskrevet erklæringen.

De vil have politikerne til at afskaffe tjenestemandsreformen fra 1969, som – mener de –  fastholder jordemoderfaget og andre traditionelle kvindefag som for eksempel sygeplejersker alt for lavt i lønhierarkiet.

Protesten kan mærkes på fødegangene, hvor langt færre ansøgninger tikker ind.

Dorte Dahl, der er chefjordemoder på fødeafdelingen ved Hvidovre Hospital, oplyser til Politiken, at de slet ikke kan få ansat det antal jordemødre, de gerne ville.

Grundlønnen for nyuddannede, fastansatte jordemødre svinger mellem 26.319 kroner til 27.443 kroner –  alt efter hvor i landet man er ansat – plus 13,91 procent i pension.

Den løn er alt for lav, mener de protesterende jordemødre.

Som ufaglært poder kan man eksempelvis tjener omkring 35.000 kroner om måneden.

Og en række jordemødre, der er tilknyttet vikarbureauerne Powercare og Unicare, fortæller, at de som vikarer på hovedstadens fødeafdelinger kan tjene 324 kroner i timen, modsat de cirka 165 kroner i timen, de får som fastansat.

Huda Al-Kabani har ikke tænkt sig at skrive under på en ansættelseskontrakt, før lønnen er blevet forbedret.

Så vil hun hellere vise sin protest ved at tage et job som pædagogmedhjælper i en vuggestue eller vaccinere under coronapandemien.