»Teknologien er forholdsvis simpel, så man kan hurtigere og billigere udvikle vacciner mod en række andre sygdomme. Det er banebrydende.«
Sådan siger Ole F. Olesen, direktør for European Vaccine Initiative, EVI, efter det nu står klart, at flere og flere forskere er begyndt at interessere sig for den såkaldte mRNA-teknologi, som flere coronavacciner bygger på.
Mere konkret betyder det, at en række forskellige typer virussygdomme, enkelte autoimmune sygdomme og visse typer kræft i fremtiden kan blive behandlet med samme teknologi, skriver CNN.
»Med covid-19-vaccinerne har man jo fået bevis for, at det er en teknologi, der virker på mennesker. Så i princippet åbner det op for uanede muligheder til at forebygge eller behandle andre sygdomme,« siger Ole F. Olesen.
Forskere har siden 1990erne arbejdet på at kunne lave vacciner med mRNA-teknologi. Men først da coronaepidemien ramte i slutningen af 2019, blev der med den fornødne finansiering for alvor sat turbo på udviklingen af teknologien.
Ole F. Olesen ser dermed stort potentiale inden for udvikling af vacciner mod sygdomme, som man ikke har vacciner mod i dag. Det gælder blandt andet virusinfektioner som hiv, denguefeber, ebola, zikavirus og rabies. Men også andre typer smitsomme sygdomme som malaria og tuberkulose.
Endelig er der også gode fremtidsperspektiver, når det gælder influenzavirus, som folk over 65, kronisk syge og gravide bliver vaccineret mod hvert år i Danmark.
»De influenzavacciner, vi bruger i dag, er forholdsvis komplicerede at producere. Men med den nye teknologi vil de måske kunne produceres hurtigere og billigere og ikke mindst ramme alle influenzastammer, så man er bredere beskyttet og undgår årlig vaccination,« siger han.
Hvad der dog er endnu mere banebrydende er, at de mRNA-baserede vacciner har et kæmpe potentiale inden for kræftområdet, hvor vaccinerne lærer kroppens immunforsvar at genkende og angriber proteiner eller dna-sekvenser, der er unikke for kræftceller.
Der har blandt andet været forsøg med hjernekræft og modermærkekræft.
Læg dertil, at Pfizer allerede har lavet en mRNA-baseret behandling inden for det autoimmune felt, som i mus kan bremse udviklingen af sklerose.
Det er Pfizer/BioNTech, der står bag den mest benyttede coronavaccine herhjemme, efterfulgt af Moderna og snart CureVac, som også producerer coronavacciner baseret på mRNA.
Ole F. Olesen tror ikke, der går længe, inden nye vacciner baseret på mRNA-teknologi er en realitet:
»Hvis der er tale om tilsvarende virus- og bakteriesygdomme, så er vi ikke langt ude i fremtiden. Hvis vi snakker om de lidt mere komplicerede og ikke-smitsomme sygdomme som cancer og autoimmune sygdomme, som er mere komplekse at behandle, så vil der nok gå ti år,« siger han.
Såkaldt RNA-virus, der forårsager luftvejsinfektioner hos børn og voksne med svækket immunforsvar samt såkaldt RSV-virus, der blandt andet kan give akut bronkitis hos børn, er blandt nogle af de vira, virksomhederne forventer, at mRNA-teknologien også vil kunne bekæmpe i fremtiden.
Endelig er såkaldt CMV-virus – der blandt andet kan give skader på nervesystemet hos fostre i gravide – under forskernes lup.
