Renterne tikker ind på kontoen dag efter dag, måned efter måned, ja, år efter år.
Skandalen om de pilskæve ejendomsvurderinger ender med at blive en ganske god forretning for de 715.000 danske boligejere, der skal have have cirka 13 mia. kr. tilbage, fordi de fra 2011 til 2020 har betalt skat af for høje ejendomsvurderinger.
Boligejerne får nemlig en skattefri rente på hele 6,2 pct. af de penge, de har betalt for meget, og som de stadig venter på at få tilbage.
»Det er en meget høj rente, som man ikke ville kunne få i banken, selv om man havde været villig til at binde pengene i mange år,« siger boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.
I gennemsnit skal de 715.000 boligejere have 18.000 kr. tilbage inklusiv renters rente i perioden 2011-2020.
Det giver en rentegevinst på hele 5.261 kr. for for den gennemsnitlige boligejer.
Men nu bliver det nye og allerede forsinkede ejendomsvurderingssystem, der skal erstatte det gamle og uduelige system, udskudt igen-igen.
Og boligejerne kan først får deres penge retur, når ejendomsvurderingssystemet er på plads.
De nye vurderinger er lige nu udskudt til sommeren 2021, hvis det vel át mærke holder. Jo længere tid de nye vurderinger udskydes, jo flere penge får boligejerne tilbage.
Hvis boligejerne først får deres penge tilbage engang i 2022, vil den gennemsnitlige boligejer få en ekstra rentegevinst på 2.543 kr. Det får den samlede rentegevinst til at løbe op i ganske pæne 7.805 kroner, viser beregninger, som Nordea har foretaget for B.T.
I flere kommuner er de eksisterende ejendomsvurderingerne så skæve, at boligejerne i snit skal have endnu flere penge tilbage. I kommunerne Odsherred, Vordingborg og Struer er det gennemsnitlige beløb 30.000 kroner i år.
Og bliver ejendomsvurderingerne udskudt til 2022, vil de få en samlet rentegevinst på ca. 13.000 kroner og hele 38.500 kroner tilbage i skat.
»Hvis man ikke har stået og manglet pengene, er der tale om et virkelig godt afkast,« siger Lise Nytoft Bergmann og tilføjer:
»Men det er grundlæggende urimeligt, at danskerne i årevis ufrivilligt har lånt deres penge ud til staten. Og hvis man har manglet pengene i sit budget og har måttet tage en kassekredit, hvor renten ofte er over 10 pct., har det været en skidt forretning.«
Samtidig svækker den fornyede usikkerhed om, hvornår skattevæsenet er i stand til at levere retvisende ejendomsvurderinger, tilliden til skattevæsenet, betoner Lise Nytoft Bergmann.
Onsdag aften er forligskredsen bag aftalen om det nye ejendomsvurderingssystem hasteindkaldt til en orientering af skatteminister Morten Bødskov.
Det sker, bare to dage efter direktøren for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der er ansvarlig for udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, blev fyret.
Og det var her meddelelsen om, at de nye vurderinger endnu engang var udskudt, blev fortalt. En beslutning, Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, bestemt ikke er tilfreds med.
»Det er ikke kønt. Man føler sig holdt for nar – både som politiker og dansker. Vurderingerne skulle være klar i 2020, og nu bliver de forsinkede. Det er mildest talt en skandale. Det er langt fra tilfredsstillende.«
For Dennis Flydtkjær er det særligt problematisk, at Skatteministeriet har oplyst, at de har systemerne og sagsbehandlingssystemet klar. Men de har ikke fået det testet, og derfor udskydes det.
Det kommer dog ikke som en overraskelse for ordføreren.
»Jeg er ikke overrasket, for jeg har haft min tvivl. Det har været udskudt mange gange, og jeg vil spå, at det ikke bliver sidste gang.«
Siden 2013 er der ikke blevet lavet nye ejendomsvurderinger, efter Rigsrevisionen i historisk hårde vendinger kritiserede de eksisterende vurderinger for at være himmelråbende langt fra virkelighedens handelspriser.
