Højere afgifter på tobak, højere aktiebeskatning, særlig selskabsskat på banker. Statsminister Mette Frederiksen har sat turbo på skatteskruen, og det rammer helt almindelige danske familier hårdt på pengepungen.
»Mette Frederiksen er jo tæt på at gå skatteamok.«
Sådan lyder det fra Mads Lundby Hansen, som er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, der for B.T. har regnet på, hvad de mange skattestigninger betyder for danskernes husholdningsbudget.
Alene siden regeringens tiltrædelse 27. juni sidste år har Mette Frederiksen stået i spidsen for at hæve skatterne 17 gange.
Og efter sommerferien har hun præsenteret danskerne for et katalog med seks nye skattestigninger i forbindelse med først Arne-pensionsudspillet og senest udspillet til en ny politireform.
I alt er der altså tale om 23 skattestigninger – 17 gennemførte og seks bebudede – som samlet løber op i knap 14 milliarder kroner, siden Mette Frederiksen indtog Statsministeriet.
Omvendt har regeringen i samme periode sænket andre skatter som for eksempel el-afgifter med i alt godt og vel en milliard kroner. Den samlede skatteregning til danskerne lyder altså på knap 13 milliarder kroner.
»For en gennemsnitlig familie betyder den samlede skattestigning på 13 milliarder kroner, at den får en skattestigning på ca. 4.000 kroner om året,« siger Mads Lundby Hansen og tilføjer:
»Skattestigningerne udhuler familiernes budgetter, og de reducerer vækst og beskæftigelse. Det er meget ærgerligt, og jeg undrer mig dobbelt-meget over, at man går skatteamok midt i en coronakrise, hvor der er brug for tiltag, der styrker vækst og beskæftigelse, og ikke det modsatte.«
Som almindelig skatteborger vil du ikke kunne se, at de 4.000 kroner trækkes direkte på din lønseddel.
Forklaringen er, at mange af skatteforhøjelserne er lagt over på erhvervslivet, som så vil sende regningen videre til danskerne i form af blandt andet højere priser, siger Mads Lundby Hansen.
»Men skatterne og afgifterne betales i sidste instans af hr. og fru Danmark. Der er ikke andre til at gøre det. Når regeringen hæver bankskatten, så siger bankernes brancheorganisation, at bankerne vil sende 80-90 procent af skattestigningen videre til danskerne i form af højere gebyrer og lignende.«
»Og hvis bankerne tager noget af skattestigningen fra deres overskud – som regeringen siger, de skal – betaler vi alle sammen i form af lavere pensioner fra eksempelvis ATP, som har investeret penge i bankerne. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, er der kun hr. og fru Danmark til at betale de her skatte- og afgiftsstigninger.«
Socialdemokraternes skatteordfører, Troels Ravn, er kritisk over for, at Cepos fordeler skattestigningerne ud på gennemsnitsfamilier.
»Det synes jeg er manipulerende. Langt størstedelen af de skatte- og afgiftsforhøjelser, vi har gennemført, rammer de rigeste danskere,« siger han med henvisning til eksempelvis tilbagerulningen af skattelettelsen på arveafgiften på virksomhedsarvinger.
En bistandsklient, der ryger en pakke med 20 cigaretter om dagen, får alene på grund af den højere tobaksafgift en skattestigning på cirka 5.000 kroner om året og rammes relativt hårdere af denne skattestigning end den velhavende ryger.
»Det er rigtigt, at forhøjelsen af tobaksafgiften med 3,8 milliader kroner frem mod 2025 rammer bredt,« siger Troels Ravn.
»Men det har været nødvendigt for at nedbringe antallet af rygere mærkbart, og den skattestigning står et bredt flertal i Folketinget bag.«
Mads Lundby Hansen forventer, at finansloven for 2021, som regeringen fremlægger sit udspil til mandag, kommer til at indeholde flere skattestigninger:
»Ikke mindst når det skal forhandles, og Enhedslisten og SF, som ikke er kendt for at holde sig tilbage, kommer med deres udgiftskrævende ønsker og forslag om skattestigninger.«
