Alfa, beta, gamma, delta og nu omikron.

Symptomerne på coronavarianterne er forskellige. Og nu er man blevet klogere på det seneste skud på stammen, nemlig omikronvariantens sygdomstegn.

Folkehelseinstituttet (FHI) i Norge har sammen med Oslo Kommune undersøgt det første store udbrud med omikron i verden, som var i forbindelse med en julefrokost 26. november.

I undersøgelsen har 111 af deltagerne fra julefrokosten svaret på, hvilke symptomer de har oplevet i tiden efter.

Tilsammen er 82 deltagere efterfølgende blevet bekræftet smittet. Og foreløbig viser tests, at mindst 67 blev smittet med omikron og en af deltagerne med deltavarianten. Det skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Resultaterne, som er blevet publiceret i tidsskriftet Eurosurveillance, viser først og fremmest, at 98 procent af deltagerne var fuldt vaccinerede.

Der var ingen tegn på alvorlig sydom blandt de smittede. Det kan forklares ved, at deltagerne ved julefrokosten var yngre med lavere riskiso for alvorlig sygdom.

Dog var der ikke rigtig nogen, der gik fri for symptomer.

Omikron udgør nu hver 5. smittetilfælde. Det sagde Mette Frederiksen (S) på fredagens pressemøde. 
Omikron udgør nu hver 5. smittetilfælde. Det sagde Mette Frederiksen (S) på fredagens pressemøde. 

»Næsten alle fik symptomer. Det er per definition tale om milde symptomer, men 50 procent rapporterede om feber,« siger Elisabeth Henie Madslien fra FHI, som har stået i spidsen for undersøgelsen, til NRK.

Symptomerne kom ret hurtigt efter julefrokosten, da der typisk gik mellem to og fem dage. Størstedelen fik det på tredjedagen.

83 procent oplevede hoste. 78 procent fik en løbende eller stoppet næse. 72 procent fik ondt i halsen. 68 procent mærkede hovedpine. 54 procent fik feber. 23 procent oplevede at få en reduceret smagssans.

Desuden viste undersøgelsen, at den største andel af ikkesmittede var vaccineret med Moderne. Dog understreger Elisabeth Henie Madslien, at tallene endnu er for usikre til at kunne drage nogen klare konklusioner.

Du kan læse om hele undersøgelsen og se skemaet over symptomerne her.