De er langsomme som få, men alligevel er de skræmmende effektive, når de først får bid.

Flåterne boltrer sig i øjeblikket i det knæhøje sommergræs til stor frustration for både mennesker og dyr – og skal du over grænsen med dit logrende familiemedlem, skal du være særlig opmærksom.

Hvor de fleste højst sandsynligt har stiftet bekendtskab med skovflåten, risikerer en anden flåttype – engflåten – for alvor at etablere sig i dansk natur.

Det skyldes blandt andet rejselystne hunde, der ud over de gode ferieminder med familien tager ubudne gæster med hjem. Og det kan blive et dyrt bekendtskab for de firbenede.

»Engflåten kan give hunden en akut og livstruende sygdom, der ofte kræver blodtransfusioner og en meget, meget hurtig reaktion. For en hund er det så slemt, som det kan være,« fortæller René Bødker, der er seniorforsker på Københavns Universitet og har fulgt udviklingen i danske flåter de sidste mange år.

Modsat skovflåten, der oftest er et ubetydeligt bekendtskab for kæledyrene, kan engflåten smitte med sygdommen Babesia canis, der også kaldes hundemalaria.

En sygdom, der i den milde ende giver let blodmangel, mens dyrene også kan blive alvorligt syge og få komplikationer som organsvigt og inflammation i kroppen.

Derfor er det vigtigt, at hunden kommer i hurtig behandling, fortæller Kirsten Hobolt, der er dyrlæge på Maribo Dyrehospital, hvor de har set flere tilfælde af Babesia canis.

»De ramte dyr, vi har haft forbi klinikken, har haft blødningsforstyrrelser af den ene eller anden art. Som ejer skal du reagere, hvis hundens urin skifter farve, eller hvis din hund for eksempel får næseblod,« forklarer dyrlægen.

Ud over at det kan være ganske alvorligt for menneskets bedste ven at få en engflåt i pelsen, er det heller ikke uden konsekvenser for mennesker:

»Hvis du falder på rulleskøjter, så kan du få et almindeligt, tykt sår på huden. Men hvis du bliver bidt af en engflåt, kan du risikere at blive inficeret med den bakterie, der hedder Rickettsia raoultii, og den giver et helt sort sår, som kroppen afstøder, og derfor er det nærmest umuligt ikke at få et ar,« siger René Bødker.

I sjældne tilfælde kan engflåtens bid også give forstyrrelser i lymfesystemet.

Som navnet antyder, foretrækker engflåten åbne arealer, og ifølge René Bødker betyder det, at flåten nemt kan tilpasse og udbrede sig i dansk natur.

Engflåten er mest udbredt syd for grænsen, men allerede nu er der altså fundet enkelte i Danmark.

Og vi skal højst sandsynligt forvente at se mere til det lille dyr. En engflåt-hun kan nemlig lægge op til 7.000 æg.

Så ud over at du skal være opmærksom på, at coronapasset er i orden, skal du huske at sende en tanke til din firbenede ven omme på bagsædet, fastslår han:

»Folk er sjældent opmærksomme på den her flåttype, men det er vigtigt at sørge for, at hunden bliver behandlet med et flåtmiddel, hvis den skal med en tur over grænsen.«

Den voksne engflåt har et marmoreret udseende på ryggen, og den er tre-fire gange så stor som skovflåten.